Ét år efter: 5 vendepunkter, der opsummerer coronaåret

I forbindelse med et-årsdagen for den første nedlukning af Danmark har vi samlet fem overskrifter, der repræsenterer nogle af de mest afgørende vendepunkter fra det forgangne år i modebranchen.

Et kig til fremtidens modeuge

At vi i januar 2021 ville gennemføre en vellykket modeuge, der var 100 procent digital, havde de færreste nok regnet med, da kalenderen sagde januar 2020. Men ikke desto mindre var det det, der skete, da Copenhagen Fashion Week denne vinter sadlede fuldstændig om og for første gang afholdt sin AW21-sæson udelukkende online. En sæson, der – på trods af manglen og savnet for de fysiske møder og den generelle ’modeuge-stemning’ – beviste, at der faktisk er en anden og på nogle områder endnu grønnere måde at afvikle en modeuge på, end vi hidtil har vidst og gjort. Og mon ikke de nye digitale erfaringer kommer til at spille en stor rolle for fremtidens modeuge, som CEO Cecilie Thorsmark selv tidligere har flaget? Her på redaktionen var vi i hvert fald imponeret over de mange bud på velfungerende, interessante – og visse tilfælde nytænkende – digitale præsentationer, som modeugen bød på.

Ganni var et blandt flere brands, der denne vinter udnyttede det digitale modeugeformat til at afprøve en helt ny måde at præsentere sin kollektion på: gennem en livekoncert, der for første gang kunne invitere ‘Ganni Girls’ over hele verden med på første række.

En minkskandale og slutningen på en æra

En af de helt store kriser, som blev født ud af Covid-19-pandemien det seneste år, er minkskandalen. En skandale, der både blev en stor mediestorm, en politisk sag, en tragisk fortælling om mennesker, der mistede deres livsværk – for ikke at tale om de millioner af dyr, der mistede deres liv – og en gammel modetradition, der blev lagt mere eller mindre i graven fra den ene dag til den anden. For den 12. november 2020 kunne direktøren for Kopenhagen Fur, Jesper Lauge Christensen, efter lang tids krise fortælle, at det, der ellers var verdens førende pelsauktion, ville lukke, og at virksomhedens 300 medarbejdere var blevet opsagt.

Vi så senere tilbage på den rolle, som pelshuset har spillet i den danske modebranche, og her var beskeden fra både Mark Kenly Domino Tan og Uffe Buchard, at det – uanset hvilken holdning man ellers har til pelsavl som erhverv – ikke kan betvivles, at vi uden Kopenhagen Fur mister en branchegigant, som historisk set har været garant for både støtte og kreativ sparring til nye og etablerede designtalenter.

Mark Kenly Domino Tan startede sit samarbejde med Kopenhagen Fur allerede under sin uddannelse, og han tillægger dem stor betydning for sin karriere. Her ses et af hans pelsdesigns fra AW17-kollektionen, der blev vist på Glyptoteket i vinteren 2016.

Detailhandlens store rutsjebanetur

Modebranchen har generelt været hårdt ramt det forgangne år, men især én gren af branchen har måtte kæmpe for overlevelse: de fysiske butikker. For shopping og smitsom virus i udbrud hænger ikke godt sammen, og derfor har mange butikker været lukket store dele af det seneste år – først af eget valg og i solidaritet med samfundets forsøg på at begrænse Covid-19 og senere gennem decideret tvangslukning frem til for ganske nyligt. Og det har sat sine spor på butikker og virksomheder, der både har kæmpet med manglende likviditet, overfyldte lagre, rykkede eller aflyste udsalgssæsoner og i nogle tilfælde frygten for at måtte dreje nøglen om. Det har dog også medført nye innovationer og kreative, digitale udviklinger indenfor retail, som med fordel kan føres med ind i fremtiden.

Men at kunderne stadig støtter op om butikkerne på den anden side af en nedlukning, tyder den seneste uges forsigtige genåbning dog heldigvis også på.

*Butiksejer Kasper Hostrup foran Goods på Østerbro – en butik, der med sit fokus på personlig betjening har været udfordret i det seneste års lange perioder med nedlukning.*

Et år med fyringer og hjælpepakker

Der gik ikke lang tid fra, Mette Frederiksen første gang lukkede Danmark ned, til de første voldsomme konsekvenser viste sig i branchen. Allerede den 17. marts, en uge senere, opsagde DK Company mere end 100 medarbejdere, og tre dage senere fulgte Bestseller trop med en fyreseddel til 750 danske ansatte. Og de er langt fra de eneste, der har været nødsaget til at skære i medarbejderstaben det seneste år. Dog betød regeringens hjælpepakker – heriblandt lønkompensationsordningen – at mange virksomheder kunne nøjes med at sende ansatte hjem i en periode. Hjælpepakker, der dog generelt har mødt stor kritik løbende fra modebranchens forskellige parter – blandt andet for at være alt for ufleksible og uhensigtsmæssige for netop denne branches unikke forretningsmodeller.

Bestseller er en af de danske modevirksomheder, der i løbet af det forgangne år har gjort brug af regeringens lønkompensationordning – penge, de dog senere valgte at betale tilbage efter et regnskab uden det forventede underskud.

Skub i den grønne omstilling

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gælder også en global pandemi og medfølgende nationale nedlukninger. For idet modebranchen har været sat mere eller mindre på pause i store dele af det seneste år, har der også været mere tid til at se indad og reflektere over egen virksomhed og måske søsætte nogle af de bæredygtige projekter eller initiativer, der stod ventende på tavlen hos mange. Det er blandt andet tilfældet hos børnetøjsbrandet Mini a Ture, der var en ud af de mange virksomheder i branchen, som har brugt krisen på at skrue op for de grønne ambitioner. At coronakrisen burde give ny selvindsigt for modeindustriens uholdbare forretningsmodel var da også budskabet, da vi i april sidste år talte med Moussa Mchangama og Frederik Larsen fra rådgivningsvirksomheden In futurum; “Hvis vi ikke lærer af denne krise, er vi lige sårbare næste gang.”

Mini a Ture meldte hurtigt ud, at pandemien havde givet tid til at udfolde en ny grøn strategi. I slutningen af februar i år fulgte vi op med et uddybende interview med CEO Signe Tholstrup, der fortalte om fordelene ved at specialisere sig og skære i produktgrupper.

LÆS OGSÅ:

Ét år efter: “Udviklingen er accelereret, og vi kommer ikke til at gå tilbage”