Ansøgningsfrist
21/06/2019
Virksomhedsinformation

Navn

Copenhagen Fashion Week


Adresse

Frederiksholms Kanal 30, A2, 1. sal

Postnr.

1220


Job Information
Udgivet
11. juni 2019
Geografi
København K, Denmark
Jobtype
Email
camilla@copenhagenfashionweek.com
Kontakt
Camilla Lahrmann

Chief Operating Officer

Copenhagen Fashion Week søger en kompetent, skarp og engageret barselsvikar for vores COO/Vicedirektør.

Du får en helt central nøglerolle i Copenhagen Fashion Week, der for nylig har taget hul på en ny rejse, hvorfor udviklingspotentialet er stort. Du vil referere til Copenhagen Fashion Weeks CEO og indgå i ledelsesteamet, hvor det forventes, at du bidrager aktivt med din erfaring til videreudvikling af organisationen som helhed.

Du bliver en del af en ung og dedikeret organisation med engagerede kolleger, der alle brænder for udviklingen af Copenhagen Fashion Week til gavn for den danske og nordiske modebranche – men også med et udpræget internationalt udsyn, da et af succeskriterierne for modeugen er at fastholde og udbygge den internationale interesse og bevågenhed.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver
I tæt sparring med Copenhagen Fashion Weeks CEO bliver du ansvarlig for implementering og videreudvikling af virksomhedens nye bæredygtige strategi. Du vil spille en vigtig rolle i sekretariatsbetjeningen af virksomhedens advisory boards samt sekretariatet for Modebranchens Etiske Charter, hvor du bl.a. skal være med til at sætte retning med virksomhedens strategi for øje. Du vil i den forbindelse skulle udarbejde præsentations- og mødemateriale inkl. dagsorden og referater.

Du får en bred kontaktflade til relevante ministerier, kommunale aktører, embedsværket og øvrige interessenter, hvor du selvstændigt varetager disse interessenter. I forlængelse heraf bliver du ligeledes ansvarlig for at skabe sammenhæng mellem virksomhedens interne projekter og eksterne samarbejdsparter, herunder særligt de offentlige aktører og moderselskabet Design Society med fokus på ansøgningsprocesser, projekthåndtering og afrapporteringer.

Derudover skal du varetage ansvaret for den daglige administration, hvilket indebærer kontakt med alle administrative leverandører, økonomistyring, håndtering af GDPR og sparring med virksomhedens øvrige medarbejdere.

Profil
Det forventes, at du går ansvarsbevidst og dedikeret til opgaven. Derudover forventes det, at du udviser stor forståelse for og interesse i virksomhedens overordnede strategiske fokus, hvor bæredygtighed og Skandinavien er nøgleord.

Som person er du struktureret, ambitiøs, udadvendt og har et højt energiniveau, og du motiveres af et alsidigt miljø i en lille organisation, hvor to dage sjældent er ens, og hvor tempoet skrues op, når de halvårlige modeuger nærmer sig.

Vi forestiller os, at du har:

  • Minimum fem års erfaring fra en interesseorganisation, centraladministrationen eller sekretariatsbetjening
  • Kendskab til de politiske processer, og kan dokumentere positive resultater fra tidligere jobs
  • En relevant videregående uddannelse
  • Skarpe kommunikative evner – du taler og skriver både dansk og engelsk flydende
  • Sans for administrative processer inkl. økonomistyring.

Lønnen forhandles individuelt med udgangspunkt i kravene til stillingen og dine kompetencer.

Tiltrædelse:
Snarest muligt.

Ansættelsesperioden løber fra august 2019 – februar 2020.

Din ansøgning
Ansøgning inkl. CV sendes til Camilla Lahrmann (camilla@copenhagenfashionweek.com) senest den 21. juni 2019.

Der indkaldes løbende til samtaler, og kandidaten forventes fundet inden udgangen af juni.

Lignende Jobs

PR & SoMe Coordinator   Day et København, Denmark new
PR & Showroom praktikant   PRD København, Denmark new
Merchandiser   PWT Group Aalborg, Denmark new
Sales Assistants (30 timer)   SAND CPH A/S København/Kastrup, Denmark new