Et år med vækst, vækst vækst: De 10 mest interessante regnskaber i 2022
På kanten af et 2023, som på alle måder tegner til at blive udfordrende, ser vi tilbage på et år, der over en bred kam viste økonomisk overskud, milepæle og nye rekorder i modebranchen.1. Rotate voksede eksplosivt i 2021: “Vi eksekverede benhårdt på trods af nedlukninger”
2021 blev et ekstraordinært godt år for Rotate Birger Christensen. En vækst, der ifølge CEO Denise Christensen skyldtes både virksomhedens agilitet og stærke design, som hun fortalte Fashion Forum i maj.
2. DK Company: “Vi er både taknemmelige, ydmyge og særdeles tilfredse”
Den danske modekoncerns årsregnskab for 2021 blev fremlagt i foråret – og væksten talte for sig selv
3. Ganni tilbage på vækstrejsen med næsten tredoblet overskud
Opbremsningen i 2020 var en engangsforestilling og erstattes af rekordvækst i 2021, viste Gannis årsregnskab tilbage i maj.
4. Les Deux fortsætter rekordfarten i nyt regnskab
Massiv vækst i både top og bund præger 2021-regnskabet for det hurtigvoksende herrebrand, der har mindst ligeså store ambitioner for 2022.
5. Rains vokser fortsat: øgede salget med 45 procent i 2021
Stærkt gennemsalg, international fremgang og online vækst bragte Rains op i et nyt gear – og regnskabet for 2022 forventes at holde farten.
6. “Det bedste resultat i virksomhedens historie” Stine Goya vokser fortsat
Et intensiveret fokus på generel international ekspansion, en øget indsats i UK samt et styrket salgs- og marketingarbejde viste sig i september at have fået Stine Goya op i nye luftlag.
7. Modekoncern når endelig stor milepæl: omsætter for en halv milliard
Efter et par år med tilbagegang har Soya Concept igen sat farten op med en omsætning, der tilbage i september viste sig at være vokset til 528 millioner kroner og en bundlinje, der nærmede sig 100 millioner.
8. Bestseller slår endnu en gang ny rekord, men nu er “vinden vendt”
2021/22 blev endnu et indbringende år for Anders Holch Povlsens modeimperium. Men de globale økonomiske udfordringer forventes at påvirke selv deres raketfart i indeværende regnskabsår.
9. Øger bundlinjen med 20 millioner: Moss Cph brager frem
Alligevel var det også her bekymringerne for indeværende år, der fyldte mest. Et år, som ifølge CEO Peter Dahl byder på en “ikke uvæsentlig nedgang i forbruget i Europa.”
10. By Malene Birger i fremgang: “Vi har haft fantastisk vækst i wholesale”
Modsat sidste års regnskab steg By Malene Birgers bruttofortjeneste i 2021/22 markant – og bundlinjen var også i bedring trods fortsatte røde tal. Vi talte i nnovember med CEO Ellen Dixdotter om at løfte toplinjen på bagkanten af corona – og hvordan de forholder sig til de nye trusler, der står for døren.