Fik du læst? Her er oktobers 10 mest populære artikler
Et millionunderskud hos IC Group, et farvel til Agency Vs afdeling i København og et social media-bureau, der satser på fysisk retail. Læs eller genlæs oktobers mest klikkede nyheder her.1. Social media-bureau satser på fysisk retail
Social Works afslørede i oktober, at de vil udvide forretningen med den fysiske butik Social Works Boutique, der skal forene detailverdenen med influencer-marketing.
2. IC Group med nyt årsregnskab: Trecifret millionunderskud på bundlinjen
En omfattende virksomhedstransformation, videresalget af tre brands og en lavere performance i fysisk retail satte sit tydelige præg på den danske modekoncerns årsregnskab for 2018/19, som blev fremlagt i den forgangne måned.
3. Dansk vintagekoncept i vækst: udvider med showrooms i både ind- og udland
Det danske secondhand-koncept The Vintage Bar har fået godt fat i det eksplosive marked for brugte luksustasker. Derfor udvidede de i oktober med showroom i København – og flere i udlandet er på vej, fortalte stifter Marie Louise Schultz.
4. Endnu et luksusmærke til Danmark, Han Kjøbenhavn vinder webpris, og Ganni på amerikansk TV
Det italienske smykkehus Bvlgari åbnede flagskibsbutik i København, Han Kjøbenhavn blev tildelt tre priser under dette års Lovie Awards, Ganni fik en ny fan i Hollywood, og Envii gentog samarbejdet med Freja Wewer.
5. Agency V lukker ned i København
Tyske Agency V, der siden 2008 har været repræsenteret i Danmark, lukkede i oktober kontoret i København for at kunne fokusere udelukkende på hovedkontoret i Berlin.
6. Efter 13 års fuld fart på kollektioner og egne butikker: dansk designer går nye veje
Den danske designer Line Markvardsen, der stod bag de nu lukkede brands Edith & Ella og Epoque, har lanceret nyt brand i eget navn, der gør op med specifikke sæsoner.
7. Oh! by Kopenhagen Fur skifter rolle: nedlægger egenproduktion
Det danske pelsbrand, der siden 2013 har fået succes med sine farverige mink-accessories, vil fremover primært være forhandler af varer fra andre producenter.
8. NN07 om nyt ejerskifte: “Vi skal stadig holde fast i de værdier, som vi brænder for”
Med ønsket om at styrke både hjemmemarked, udland og tilstedeværelsen online fik NN07 i oktober ny partner og majoritetsejer i form af svenske Litorina.
9. Magasin fejrer sine partnere: prishyldest til Neo Noir og BLS Hafnia
Til årets partnerdag i Magasin blev den helt nye priskategori ‘We love to care’, der fejrer ansvarlige initiativer, introduceret.
10. Fra influenceragentur til Artist Management: Confetti CPH udvider porteføljen
Porteføljen vokser 150 procent og fokus udvides fra udelukkende influencere til en bred palet af personligheder, heriblandt Sus Wilkins og Carla Mickelborg.