Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Jane Kønig smykkekampagne

Disse brands har vi sagt farvel til i 2024

Vi har i år sagt farvel til flere brands. Saks Potts og Icon Visions har selv valgt at lukke, mens andre desværre er gået konkurs. Heldigvis er flere af de konkursbegærede virksomheder enten blevet opkøbt eller har fået investorer, der har sikret deres genopståen. Læs om årets nedlukninger og konkurser her.
Vi har i år sagt farvel til flere brands. Saks Potts og Icon Visions har selv valgt at lukke, mens andre desværre er gået konkurs. Heldigvis er flere af de konkursbegærede virksomheder enten blevet opkøbt eller har fået investorer, der har sikret deres genopståen. Læs om årets nedlukninger og konkurser her.

1. Hun fejrede nytår med en konkurs – men startede 2024 med en genkomst

Jane Kønig er tilbage under navnet Jane Kønig Copenhagen. Det var en ærgerlig måde at slutte året 2023 på, da Jane Kønig A/S blev begæret konkurs den 27. december sidste år. Men under to uger efter var firmaet på fode igen.

Jane Kønig

2. Custommade konkurs

En total rebranding. Det var, hvad Custommade præsenterede på CIFFs AW24 udgave, der løb af stablen den 31. januar til den 2. februar. Men trods forlydende om positive tilbagemeldinger på kollektionen var det ikke nok til at redde det 20 år gamle brand grundlagt af Christian Dam, der også er virksomhedens kreative direktør.

Custommade blev dog relanceret med “The Return”, hvor en ny skokollektion blev lanceret den 12. december som led i genopbygningen af virksomheden.

3. Wood Wood begæret konkurs

Trods kapitalindsprøjtning og ny strategi var det ikke muligt at vende den økonomiske situation i virksomheden, der i marts begærede sig konkurs. Men de var allerede i gang med at arbejde på nye konstellationer, som gav pote, da de måneden efter kunne melde om genopståen.

Læs mere her om overtagelsen samt Wood Woods nye ledelse.

LÆS OGSÅ: “Wood Wood genopstår hos dansk koncern” og “De skal lede Wood Wood fremad

Wood Wood
Wood Wood

4. Pompdelux reddet fra konkurs

Brandet, der har eksisteret siden 2006, undgik med nye investorer at gå konkurs og fortsatte med samme direktør.

5. BTX Group erklæret konkurs

Med en historie, der strækker sig godt 90 år tilbage, en portefølje af fem brands og langt flere bag sig, var det en betydelig størrelse i dansk modeindustris historie, der tilbage i juli, under navnet Brande 3. juli 2024, blev erklæret konkurs.

Reklame for Icon Visions afslutningsshow i januar 2024.

6. Fra Icon Visions til Ce.nterprise: “Nu ligger min energi i alt det, der foregår rundt om selve produktet”

’Creative direction/Design/Branding’ – sådan står der nu på den tidligere Instagram-profil for brandet Icon Visions, der lukkede ned i januar. Profilen har nu skiftet navn til Ce.nterprise, og indehaver Cecilie Jørgensen er klar til at præsentere sit nye projekt. Et projekt, der i første omgang indebar et samarbejde med Adidas.

LÆS OGSÅ: “Så øm, så cute, så cool” – hypet undergrundsbrand lukker

7. Saks Potts lukker: “Efter 10 uforglemmelige år op gennem vores 20’ere har vi i fællesskab valgt at lukke dette smukke eventyr”

“Efter 10 uforglemmelige år op gennem vores 20’ere – med hårdt arbejde og store succeser – har vi i fællesskab valgt at lukke dette smukke eventyr.” Sådan skrev Cathrine Saks og Barbara Potts, da de i november valgte at lukke Saks Potts.

Modeller backstage til Saks Potts show under Copenhagen Fashion Week
Saks Potts AW24-show under Copenhagen Fashion Week i brandets egen butik i Bredgade.

8. (Di)vision erklæret konkurs: “Jeg drømmer om, at de værdier og principper, vi har kæmpet for, vil inspirere og bane vejen for en ny generation af designere”

Konkursen for (Di)vision kom ovenpå det, Simon Wick i juli kaldte for virksomhedens rekordomsætningsår. En omsætning, som dermed havde mindsket deres underskud betydelig i det seneste regnskab, men alligevel endte med konkurs.