Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Fik du læst? Her er marts måneds 10 mest populære artikler

En konkurs, flere nye butiksåbninger og et børnebrand, der slog rekord i 2020. Vi har samlet den forgangne måneds mest læste nyheder.
En konkurs, flere nye butiksåbninger og et børnebrand, der slog rekord i 2020. Vi har samlet den forgangne måneds mest læste nyheder.

1. Muf10 er gået konkurs

En ener i den danske modebranche, stifter og designer Reza Etamadi, der står bag brandet Muf10, lukkede i marts et kapitel – og med det også det forfriskende pust og politiske indspark, som han stod for.

Muf10 SS19 / CFW.

2. Børnebrand øgede omsætningen med 100 procent i 2020

Med et nyt regnskab, der slår rekord hele vejen rundt, er Anne Marie Lie Norvig, CEO og stifter af Liewood, kommet et skridt nærmere ambitionen om at blive Europas stærkeste børnebrand.

3. Et kig indenfor: Ny butik vil vise fuld transparens mellem salg og produktion

Det bæredygtigt funderede tøjmærke Artikel København har åbnet ny butik, hvor man som kunde kan følge hele tøjets tilblivelsesproces.

4. “Lige nu er der en flænge i tiden, der gør, at man måske kan gøre tingene lidt anderledes”

Hvordan arbejdes der i praksis med bæredygtighed hos blandt andre Asket og Filippa K? In Futurum har undersøgt seks virksomheder for at videndele deres forskellige fordele og udfordringer. Vi fik medstifter Frederik Larsens bedste råd til at komme i dybden med sin CSR-strategi.

Stifterne af In futurum, Moussa Mchangama og Frederik Larsen. 

5. Saks Potts regnskab nåede nye højder i 2020

Helt som forventet blev 2020 et gunstigt år for Barbara Potts og Cathrine Saks, der har fordoblet bruttofortjenesten og mangedoblet deres bundlinje sammenlignet med 2019.

6. Ny CEO skal sikre yderligere vækst i NN07

NN07s nuværende CEO, Tommy Holte, gav i marts ledelsesansvaret videre til Anders Rahr, der med sine digitale kompetencer skal løfte brandet til nye højder.

7. Et kig indenfor: Le Fix brugte nedlukningen til butik-makeover

Da detailhandlen i starten af marts endelig kunne genåbne, var det en gennemrenoveret Le Fix-butik, der mødte kunderne i baghuset på Kronprinsensgade. En butik, der dog stadig er tro mod brandets 20 års historie og rødder i den københavnske undergrund. 

Le Fix’ nyrenoverede butik på Kronprinsensgade.

8. Stærke profiler udpeget til ny taskforce for en grønnere modebranche

Når der det næste år skal sættes gang i dansk modeeksport igen gennem blandt andet en ny grøn taskforce, bliver det med et stærkt felt af brancherepræsentanter som Ganni-stifter Nicolaj Reffstrup og lektor Else Skjold.

9. Tidligere Lovechild 1979-designer bag nyt bodysuit-brand

Med kropsinkluderende og kunstneriske intentioner er designer Benedichte Ekstrand vendt retur fra Paris og rollen som Head of Studio hos Koché for at lancere brandet Bene. Vi talte med hende om tankerne bag.

Det nye mærke Bene er skabt med kropsinkluderende og kunstneriske intentioner.

10. Bu­tik­ker­ne er åb­net igen – men til hvilken forbrugeradfærd?

Den  1. marts kunne langt de fleste tøjbutikker byde kunderne indenfor igen. Vi talte med Stine Goya og den lille lokale børnetøjsbutik dinBabuska på Islands Brygge for at høre, hvordan de første dage var gået.