Udskiftning i de øverste lag: 7 vigtige ansættelser i 2022
Året har budt på en del udskiftninger i de helt tunge poster – og flere nyoprettede ledelsesstillinger. Få et overblik over nogle af de vigtigste rotationer her.Saks Potts fortsætter udviklingen: Udpeger ny CEO og medejer
Med ønsket om at vækste endnu mere internationalt valgte Cathrine Saks og Barbara Potts i foråret at udvide ledelsen og ejerkredsen med brandets første eksterne CEO.
CIFF-direktør rykker til smykkebrand
Christina Neustrup, der igennem de sidste to år har været direktør for CIFF, blev efter sommerens modeuge partner og CEO i smykkebrandet Kinraden.
Ny direktør for CIFF har sin ballast fra beauty-branchen
Med ledelseserfaring fra beauty-branchen blev det Sofie Dolva, der i sommer overtog styringen som ny direktør for den internationale modemesse.
Anne-Dorthe Larsen giver stafetten videre til ny kreativ direktør
Med ønsket om at dedikere sig fuldt ud til det strategiske arbejde og internationale ambitioner udpegede Lovechild 1979-stifteren i år Mia Kappelgaard som sin kreative afløser.
“Kan man sige op som CEO fra sin egen virksomhed?” Stifter af populært badetøjsbrand træder af
Katrine Lee Larsen fandt tilbage i november sin nye administrerende direktør internt.
Ganni henter international profil til nyoprettet lederstilling
Tidligere Managing Director hos Dazed Priya Matadeen rykker i det nye år til Ganni i stillingen som Chief Brand Officer.
Spalt PR fortsætter udvidelserne og ansætter erfaren profil
Tina Svoldgaard startede den 1. december i den nyoprettede stilling som Brand Director hos bureauet, der i august også udvidede med flere nye navne og 25 brands.