Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Navne

CIFF-direktør rykker til smykkebrand

Christina Neustrup, der igennem de sidste to år har været direktør for CIFF, bliver partner og CEO i smykkebrandet Kinraden.
Christina Neustrup, der igennem de sidste to år har været direktør for CIFF, bliver partner og CEO i smykkebrandet Kinraden.

Når CIFF runder af for SS23-sæsonen, siger messen samtidig farvel til Christina Neustrup, der igennem de sidste knap to år har siddet i direktørstolen. Fremfor udvikling af det danske modemesselandskab træder hun direkte over i en ny rolle – nemlig som CEO og partner i smykkebrandet Kinraden, hvor hun tidligere har været tilknyttet som ekstern konsulent og siden 2020 har siddet i bestyrelsen.

Kinraden er grundlagt af Sarah Müllertz, der i en årrække har drevet brandet sideløbende med sin rolle som Partner and Global Head of Design hos Henning Larsen, men fra 2019 har beskæftiget sig med projektet på fuldtid. Og nu har brandet vokset sig stærkt nok til at få professionel CEO, som de selv udtrykker det i en pressetekst.

“Jeg blev så begejstret, da Sarah tilbød mig denne mulighed. Kinraden er min store passion. Menneskerne, missionen – og alle de muligheder, der ligger i brandets unikke markedsposition. Nu skal vi i gang med alle de udfordrende og spændende opgaver. Jeg tror på, at brands som Kinraden, der er født med en bæredygtig og alternativ tilgang til forretningsudvikling, er fremtiden. Jeg har kæmpe respekt for alt det, som Sarah allerede har opnået – og jeg glæder mig til at bygge videre på det. Jeg ser frem til at arbejde med hele teamet bag Kinraden og til sammen at skabe endnu flere muligheder for brandet i fremtiden,” siger Christina Neustrup, der officielt tiltræder stillingen den 15. august – altså lige efter modeugen.

Afløser endnu ikke fundet

Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der kommer til at træde i hendes fodspor, men fra Christian Folden Lund, administrerende direktør i Bella Group, lyder det til Fashion Forum:

“Jeg har fuld forståelse for, at Christina med sit stærke businessdrive og kreative væsen er blevet draget af muligheden for at komme tilbage på “brandsiden” af mode- og livsstilsbranchen, omend hun vil blive savnet som direktør for CIFF. Heldigvis har Christina takket ja til at blive på posten frem til august for hjælpe den 59’ende udgave af CIFF trygt i havn.”

Christina Neustrup: “Det er en nødvendig bog i vores samtid”