Podcasts
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Den grønne agenda i front: 5 nye brands, vi har lært at kende i 2019

Bæredygtighed er – ikke overraskende – fællesnævneren for langt de fleste nye modebrands, vi har lært at kende i 2019. Vi har samlet fem af slagsen, som du kan møde her.
Bæredygtighed er – ikke overraskende – fællesnævneren for langt de fleste nye modebrands, vi har lært at kende i 2019. Vi har samlet fem af slagsen, som du kan møde her.

1. “Vi lever egentlig bare op til det ansvar, man har, når man starter en virksomhed i 2019”

Brancheerfarne Stine Brynjolf og Lærke Nikolajsen genstartede i juni karrieren med deres nye mærke Proem Parades. Vi mødte de to designere til en snak om at kræve tålmodighed fra forbrugerne og om privilegiet – og forpligtelsen – ved et brand, der ’fødes grønt’.

Lærke Nikolajsen og Stine Brynjolf har sammen stiftet Proem Parades.

2. Nyt dansk herrebrand: “Vi vil pille tempoet ud af herremoden”

Det er med kvalitetsmaterialer og en insisteren på det langsommelige, at dansk herremodes nye ambitiøse satsning, Sunflower, vil drive sig fremad. Vi talte med CEO Ulrik Pedersen kort før brandets showdebut i januar.

Ulrik Pedersen har siden stiftelsen fået stor ros for sit projekt under navnet Sunflower.

3. Stephanie Gundelach: “Det var afgørende for os at implementere cirkulære designprincipper fra start”

OpéraSPORT er navnet på et nyt danske mærke, der i november blev stiftet af Stephanie Gundelach og Awa Malina Stelter. Sammen har de vendt op og ned på sæsoner, materialer og traditionelle forretningsprincipper.

Awa Malina Stelter og Stephanie Gundelach er kvinderne bag OpéraSPORT.

4. Nyt inkluderende sportsbrand vil donere 10 procent af alt salg til velgørenhed

Stifterne bag det nye sportsmærke Planet Nusa, Mille Skat og Kristine Esmer, som blev lanceret i marts, vil foruden velgørenhed sætte fokus på kvinder i alle størrelser.

Der er plads til alle, når Planet Nusa designer sportstøj.

5. Stifter af nyt dansk vintageunivers: “Vi skal se på måden, vi forbruger på”

Genbrug er modens fremtidige redningsvest. Det mener stifteren af Collect23, Julie Blichfeld, der løftede sløret for sit nye koncept i februar, og som også vil gøre op med ideen om, at service ikke eksisterer, når man køber brugt.

Vintage er guld – det ved Julie Blichfeld, der står bag Collect23.