“Råt talent har meget lidt at gøre med at være et succesfuldt modebrand i dag”

“Vi er underlagt en illusion om, at hvis du har talentet, så bliver du lukket ind i folden. Og det er meget mørkt sagt det her – det beklager jeg – men råt talent har meget lidt at gøre med at være et succesfuldt modebrand i dag.”

Sådan lyder det fra Ervin Latimer, der med brandet Latimmier lancerede sin debutkollektion ‘Performances’ under Pitti Uomo 101 i januar 2022, samme måned som han blev en del af Copenhagen Fashion Weeks talentprogram.

Sammen med en lang række designtalenter er han en af dem, der oplever god PR-mæssig succes, anerkendelse i form af priser og nomineringer, men som alligevel har svært ved at få etableret sit brand som en sund forretning. En forretning, der ikke alene kan løbe rundt og generere lønninger, men som også kan hænge sammen på en måde, så mennesket bag brandet ikke brænder sammen over både at skulle være den kreative og den forretningsførende. Noget Ervin Latimer også italesatte til sit AW23-show under Copenhagen Fashion Week i januar 2022, hvor han før showstart på den finske ambassade holdt en tale for sine gæster om de vilkår, man som nyopstartet designer opererer under.

“Den her branche forlanger, at du præsenterer det gode liv; de smukke designs, og hvor kreativ du er, fordi det hele er synonymt med penge og image og en velkørende forretning. Problemerne ved entreprenørskab i mode er noget, som alle i branchen kender til, men det er ikke en del af den kulturelle diskussion. Når jeg sammenligner branchen med andre kreative industrier – kunstmalere, grafiske designere og så videre – så er det meget mere normalt at diskutere, hvor afhængige de er af legater og støtte udefra. Men i modebranchen kan du ikke sige, at du kæmper,” fortæller Ervin Latimer og fortsætter:

“I realiteten er succes langt mere sjældent, end hvad branchen skildrer, og typisk kommer det til folk, som på en eller anden måde er privilegerede eller har tilslutning til en formue. Det er der jo, isoleret set, slet ikke noget galt med. Men illusionen om at komme fra ingenting til alting sker i virkeligheden meget, meget sjældent.”

Det globale billede 

Også globalt tegner der sig et billede af, at opbakning fra influencere og kendte, shows og prisoverrækkelser ikke nødvendigvis baner vejen alene til en bæredygtig forretning. Tidligere på sommeren tegnede den hypede amerikanske designer Elena Velez i NY Times-artiklen ’Should Making It in Fashion Be This Hard?’ et billede af oplevelser meget lig Ervin Latimers. At hun trods masser af ros fra kritikere, magasin-features, MET Gala-invitation og præmien som CFDAs ’American Emerging Designer of the Year’ alligevel dagligt presses til grænsen for at kunne forsørge sig selv og sine to små børn og holde en konkurs for døren. Og bevæger vi os tilbage over den danske grænse igen, har vi også masser af eksempler på brands, der trods investorer, flere hundredetusinde følgere på Instagram, anerkendelse i konkurrencer og store modeshows stadig har røde tal på bundlinjen og svært ved at skabe en rentabel forretning.

Udover at skulle finde balancen mellem at være den kreative, den administrative, den produktionsansvarlige og måske et teams daglige leder så fremhæver Ervin Latimer også nogle andre afgørende udfordringer for nyopstartede designere: risikofyldte etableringsudgifter, sourcing af materialer og kampen om indkøbere, der skal overbevises med ekstraordinære shows. Og så det at hæfte for ordrer uden depositum og garanti for aftalens rammer, når tøjet først er klar til salg fire til fem måneder efter, ordren er blevet lagt.

“Der er en forestilling i modebranchen om, at opstarten af et selvstændigt designerbrand er ligesom alt andet iværksætteri. I virkeligheden kræver det, at du opfylder nogle helt andre kriterier. Du bliver nødt til at investere alle dine penge i at producere en færdig kollektion, før du kan overbevise investorer og indkøbere. Denne kæmpe finansielle risiko er du nødt til at tage i opstarten og blindt håbe på, at dine produkter ender med at blive solgt,” siger Ervin Latimer.

Små brands leger bank for de store

Tobias Birk Nielsen er en af de designere, som professionelt har fået gode skulderklap med på vejen med sit brand, Iso.Poetism by Tobias Birk Nielsen, og alligevel har skulle kæmpe for at holde sit brand og sig selv kørende.

“Jeg havde hverken lavet en forretningsplan eller samlet funding efter min afgangskollektion, men jeg fik medvind, efter jeg vandt Designers’ Nest-prisen. Efter den var jeg heldig, at der var nogle butikker, der gerne ville forhandle min kollektion,” fortæller Tobias Birk Nielsen, der drev sit brand i seks år, før han i forsommeren 2023 valgte at lukke det permanent. Vejen havde været for udmattende, og han var fysisk brændt sammen.

“Jeg konkluderede, at jeg ikke kunne finde balancen. Men jeg er også en meget svær ‘case’, fordi jeg undervejs fik mit første barn og kort efter mistede min kone til kræft. Så på den måde er jeg et dårligt eksempel, fordi jeg heldigvis ikke repræsenterer de flestes historie. Min nedlukning skyldtes, at jeg kunne se, at jeg ikke passede nok på mig selv og troede, at jeg kunne arbejde mig igennem min sorg. Og nu tør jeg ikke at stå i en situation med ansvaret for min søn, hvor jeg så også går helt ned med stress. Så beslutningen om at lukke ned bundede i, at jeg vurderede, at det bjerg, jeg skulle over for at lande den helt rigtige work-life-balance, simpelthen ville være for stejlt lige nu,” siger Tobias Birk Nielsen, der også har oplevet lignende med sit nyligt nedlukkede brand og bakker op om Ervin Latimers opfattelse af industrien. Han fortæller, hvordan de store indkøbere ofte placerer al risiko på de selvstændige designere:

“Der bliver opretholdt nogle vanvittige strukturer i branchen, hvor du som lille brand leger bank for mange af de store. For når de store indkøbere lægger en ordre, så vil de typisk ikke betale et depositum. De konstruerer en tankegang, hvor man bare skal være glad for, at de overhovedet gider at forhandle dig, så der sidder du og leger bank for dem,” siger han og uddyber:

“Lad os sige, at du får en ordre på 100.000 kroner, så skal du lige finde 30-40.000 kroner til at sætte produktionen i gang. Derimellem skal du måske også lige finansiere et show, så du kan få ordrer til næste sæson – det vil sige nye kollektioner, nye udgifter. Først et halvt år efter kan du ringe til den store kæde og sige “nu er vi klar med jeres ordre.” I mellemtiden kan de have skiftet indkøber, være gået konkurs, blevet opkøbt eller – som det skete under corona – nægte at modtage og betale for ordren. Det har været lige ved at knække mig. Så på den hårde måde lærte jeg ikke at tage imod en ordre, før der er lagt et depositum. Men det er bare så svært at bede om som en lille fisk, og efter corona og midt i en recession er det kun blevet endnu sværere,” siger Tobias Birk Nielsen om oplevelsen af at være et lille brand overfor de store virksomheder – en ubalance, som langt fra er en ny problematik i modebranchen.  

Som Hunger Games for designere

Både Ervin Latimer og Tobias Birk Nielsen har været en del af Copenhagen Fashion Weeks talentprogram. Og hvor Latimer har været Young Designer of the Year i Finland, vandt Tobias Birk Nielsen Wessel & Vett-prisen på 500.000 kroner i september 2022.

Men ifølge Ervin Latimer, er konkurrencer og monetære anerkendelser ikke alene et plus. Han mener, at de er en direkte nødvendighed for, at selvstændige designere kan skabe belæg for en sund forretning. 

“Realistisk set, hvis du ikke kommer fra en privilegeret baggrund, og hvis du ikke har et netværk, som vil investere i dig, så er konkurrencerne nærmest din eneste chance – som var den her branche som en slags Hunger Games,” siger Ervin Latimer. 

For selvom prisoverrækkelserne er vigtige, så producerer de kun én vinder, argumenterer han – og tilbage står de andre konkurrenter med de samme store udgifter og uden en formue at falde tilbage på. Og så kan de store satsninger i køb af dyre samples, honorarer til modeller, stylister, makeup-artister og et fedt venue være et tidligt dødsstød i en designerdrøm. Og Ervin Latimer ser da også ofte, hvordan det finansielle aspekt holder mange designtalenter tilbage, når han er mentor for studerende på Aalto University. Han oplever, at dem med familieformuer bag sig kommer et skridt foran og etablerer en forretning på baggrund af deres privilegier. 

“Det konkurrencemæssige element, og hvordan kapitalisme er en konstitutionel del af mode, er helt vanvittigt. Fra starten af din karriere som modedesigner bliver du placeret ind i et ultra konkurrencepræget mindset. Jeg er selvfølgelig ikke naiv – jeg forstår godt, at det i brede træk er sådan, at verden fungerer – men det her level af risici, man tager som selvstændig designer, tror jeg ikke, er normalt i andre brancher,” siger Ervin Latimer. 

Sæsonhjulet er en stressfaktor

Ifølge Tobias Birk Nielsen og Ervin Latimer, er der dog især én ting, der hæver stressfaktoren i modebranchen: sæsonhjulet. Skabelsen af det kreative produkt er selvfølgelig et vilkår i alle former for design, men i modebranchen er det kreative output underlagt sæsonhjulet, som minimum kræver to kollektioner om året, men helst fire eller fem og gerne flere. 

Og noget tyder da også på, at branchen har et problem med stress. Ifølge en rapport fra Teknisk Landsforbund, foretaget i 2017 og publiceret i 2021, så oplever 35 procent af deltagerne specifikt fra tekstilindustrien stress i høj grad, og hele 63 procent oplever, at det ofte eller altid er nødvendigt at arbejde i et meget højt tempo. Det hurtige tempo, sammen med de ofte ujævnt fordelte arbejdsopgaver, kulminerer i overarbejde, som 84 procent af de adspurgte oplever. Forbundet Arkitektur og Designere kan også genkende en stigende tendens til stress blandt deres medlemmer og melder senest en fordobling i antallet psykologhenvisninger fra 2021-2022. 

“Én god kollektion er slet ikke nok. Når først du har trykket på startknappen, så er du inde i et økonomisk hjul, som hele tiden skal holdes kørende. Alle kræver nye kollektioner, og det er jo modebranchens største paradoks,” fortæller Tobias Birk Nielsen og fortsætter:

“For at få ordrer fra indkøbere er du nødt til at respektere de mange sæsoner. Så designerne, der skaber de kreative produkter til markedet, er underlagt et hamsterhjul. Altså, efter du har præsenteret en kollektion under modeugen, så skal du nærmest være klar ugen efter med næste kollektion, hvis du skal nå at producere den. Så det ender med, at man på kommando hele tiden skal hive et eller andet frem,” siger han og afslutter:

“Det er den største hovedpine som nystartet selvstændig designer, for du skal jo også være sælger, lave SoMe og så videre, og så videre.”