Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, COPENHAGEN FASHION WEEK SS23, Indland, Modeuge, SHOWANMELDELSE

Latimmier er artig fandenivoldskhed

Det finske debutbrand bød på et kontrastfyldt show med kostskolereferencer, fuckfingre og et hurtigt overstået show.
Det finske debutbrand bød på et kontrastfyldt show med kostskolereferencer, fuckfingre og et hurtigt overstået show.

Latimmier, grundlagt af kreativ direktør Ervin Latimer i 2021 i Finland.

Butcher’s Lab, tirsdag den 9. august 2022 klokken 19.30.

Trænende cross-fittere symboliserede en rå og ’mandemandet’ energi, inden modellerne kom ind med unisex-looks og androgynitet, der blødte det hele op. På samme måde stod det britisk kostskoleinspirerede tøj i kontrast til de rå omgivelser fra Kødbyens flisevægge.

Flere looks havde preppy detaljer som skjorten, slipset og plisseringer, men det hele var dekonstruet og sammensat på ny. Dekonstruktionen var dog ikke rå, som man ofte ser det, men pænt konstrueret med kanter og lynlåse, der giver mulighed for at vælge mellem det samlede eller – ja – dekonstruerede look. 

Hele showet havde en aura af fandenivoldskhed over sig med modeller, der virkede til hellere at ville være alle andre steder end der med alt fra fuckfingre og store gab til kække blink mod første række og heftig flirten med kameraerne.

Et preppy look med skjorte, bermudashorts og Oxford-sko skiller sig ikke nødvendigvis ud i modeugen, men fritsiddende ærmer, en overdrevet pasform samt en piercing i bunden af slipset løftede sættet. 

Mod showets slutning blev kollektionen brudt op af en holografisk, næsten olieret overflade på flere looks, som gav et mere legende udtryk til de mange matte metervarer, der ellers var at finde i størstedelen af kollektionen.

Se hele kollektionen her