

Her til eftermiddag satte Salling for tredje gang fokus på bæredygtighed i modebranchen med afholdelsen af Salling Future Friendly Fashion Award. En konkurrence, der består af i alt tre priser; Årets brand, der vinder hovedprisen på 100.000 kroner, Årets Publikumspris på 25.000 kroner samt Årets Talent på også 25.000 kroner.
Og nu er der faldet afgørelse.
Aiayu løb i år med hovedpræmien, Årets brand, og blev derfor udvalgt blandt en stærk pulje af nominerede; Lærke Bagger, Opéra Sport, Proem Parades, Rodinia Generation, Klaus Samsøe, Son of a Taylor og Woden.
Årets Publikumspris blev overrakt af lektor Else Skjold og Lifestyle & Design Clustsers Betina Simonsen og gik til Proem Parades.
Årets Talent blev overrakt af DM&Ts As Øland og Fashion Forums egen chefredaktør, Carla Christine Bruus Aagaard-Strube. Den gik til Anders Christian Felsager fra KEA.