Nyudgivet strikkebog når 3. oplag: Lærke Bagger vil flytte produktionen af fashion ud til forbrugeren

Med sin nye bog 'Strik' vil den populære strikdesigner Lærke Bagger lære forbrugeren at se sine fejl som smukke og bruge selv den mindste garnrest til at skabe noget nyt.
23.08.2021 ∙ af Amalie Thejls Uebel
Foto: Robin Skjoldborg.

“Det har været ligesom at føde trillinger,” lyder det fra en lettet Lærke Bagger til en fuld sal i Teater Republique på Østerbro mandag aften til arrangementet ‘Strik & Drik’. Med “det” henviser hun til arbejdet med den bog, hun netop har udgivet. Bogen hedder kort og godt ‘Strik’ og er kulminationen på et års arbejde og femten års tanker og overvejelser. Og på trods af det hårde arbejde, hvor hun har grædt mere end nogensinde, som hun skriver i bogens forord, er hun faktisk klar på at kaste sig ud i en ny bog i fremtiden. En besked, som blev mødt med stor begejstring og hujen fra salen.

Hvis man har bevæget sig ind på bare et lille hjørne af “strikke-Insta”, kan man næsten ikke undgå at være stødt på de originale, sammenknudrede (jævnfør Baggers populære motto “Just tie knots”), perlebesatte farveeksplosioner af striktrøjer, som designeren står bag. Strik er mere moderne, end det længe har været, og selvom det i nogle år har været populært at hive strikketøjet frem igen – mange husker nok, da Ganni inspirerede til en ny bølge af farverig strik på tykke pinde – er det for alvor eksploderet i løbet af det seneste halvandet års tid, hvor en vis nedlukning nok har givet mange det sidste skub (og tiden) til at dykke ned i håndarbejdet. Og det kan Lærke Bagger nemt tage en stor del af æren for, blandt andet med hendes Alone Together Sweater, en sweater, som hun delte opskriften til på sin Instagram og derigennem fik skabt et online fællesskab med strikkere fra hele verden, som strikkede og delte billeder af den samme trøje. Men hun vil helst ikke stå med æren for strikkens opblomstrende succes alene.

“Vi var mange, der ville lave noget med strik på samme tid, da jeg gik på designskolen. Så jeg var slet ikke den første eller eneste, men vi måtte alle sammen kæmpe for at bevise, at man kunne leve af strik. Jeg tror, at vi er en generation, som har gjort det samtidig. Laura Dalgaard (strikker i eget navn), Nanna Burmeister (Deima Knitwear), Lulu Kaalund (hækler i eget navn) og Mette Wendelboe (står bag PetiteKnit) startede samtidig som mig. Det er jo en form for zeitgeist, at vi er mange, som har siddet rundt omkring og tænkt de samme tanker. Jeg kan slet ikke tage æren for det alene,” forklarer Lærke Bagger det, om den gruppe af strikdesignere, der har formået at udnytte de sociale medier og derigennem skabt en karriere og i den grad gjort håndarbejde moderne.

På samme måde har Lærke Bagger fået modbevist alle dem, som ikke troede på, at man kunne komme til at leve af håndstrik. Lige fra den mand, som hun i bogens forord fortæller, kaldte hende en “talentløs strikkeluder” til dem på hendes vej, som rådede hende til at satse på noget andet end håndstrik, hvis hun ville skabe sig en karriere.

“Men så skulle jeg fandeme vise dem!” fortæller hun med et ivrigt nik, da jeg besøger hende på hendes tætpakkede værksted på Nørrebro, hvor hun har holdt til siden 2016 og driver både sit virke i eget navn og som kreativ leder for Hjertegarn.

“Jeg mødte jo min tidligere underviser, som sagde: ja, nu vil de alle sammen være strikdesignere. Og det var der fandeme ingen, der gad, da jeg gik der.”

Værkstedet er proppet med garn i store plastikkasser på gulvet, noget nær hundrede glas og flasker med forskellige perler i vindueskarmen, strikprøver og skitser på en stor opslagstavle og et imponerende bibliotek med gamle håndarbejdsbøger og magasiner. Langs den ene væg står en række reoler med endnu mere garn, flere magasiner og en samling af alle de trøjer, puder og tørklæder, som har Lærke Baggers karakteristiske udtryk med alt lige fra hendes ’just-tie-knots’-tilgang til at strikke med restegarn, den føromtalte perlestrik og hendes strikkede “pels” – The Crazy Loop Fur, som man kan finde opskriften på i den nye bog.

Bogen er blevet noget af et tilløbsstykke, og hos Gyldendal hører det til sjældenhederne, at en nichebog som denne bliver forudbestilt af så mange så lang tid inden udgivelsen. I skrivende stund få dage efter udgivelsen flyver andet oplag ud af butikkerne, og tredje oplag er allerede på vej.

Perler, Lærke Bagger

Et udsnit af Lærke Baggers perlesamling. Fotograf: Amalie Thejls Uebel.

En strikkebog med et budskab

‘Strik’ er ikke blot en bog med strikkeopskrifter, det er en bog med private billeder og anekdoter fra Lærke Baggers liv med et budskab om, at man skal acceptere sig selv og sine fejl.

“Jeg håber, at mine ord og tanker bag bogen kan være med til at inspirere folk til at tilgive sig selv og sige: det kan godt være, at jeg ikke er perfekt, at den her striktrøje ikke er perfekt, og min lejlighed ikke er perfekt, men jeg er faktisk lige præcis, som jeg selv skal være, og sweateren er lige præcis, som den skal være. Og så håber jeg, at man lærer, at hvis der er noget, man gerne vil have ændret, så skal man være proaktiv omkring det og sige, jamen, det kan godt være, at den her sweater er blevet grim, men der var også nogle gode ting ved den, og nu gør jeg det her, og så bliver den næste meget bedre. Det er jo også en form for metafor for livet,” siger hun med et skuldertræk, som viser, at hun godt er klar over, at det måske kan lyde lidt højtravende med sådan et budskab i en strikkebog, men ikke desto mindre er det altså det, der er formålet med bogen.

Et afsnit i bogen handler om, hvordan man finder den rigtige størrelse at strikke sin trøje i. Afsnittet starter med en fortælling om, hvordan Lærke Bagger fik en spiseforstyrrelse, da hun som 21-årig flyttede til København. Og hvordan hun efter ambulant behandling og et forløb hos en psykolog endte med at overvinde sygdommen og øge sin vægt igen. Det forløb har givet hende et nyt syn på sig selv, hvor hun føler sig stærkere, klogere og sundere, og det er et af de budskaber, hun gerne vil give videre med bogen. Blandt andet derfor hedder størrelserne i opskrifterne heller ikke small og large, men har derimod numre, så størrelserne ikke skal skabe et negativt fokus hos læseren.

Idéen om en bog har rumsteret i Lærke Baggers hoved næsten lige så længe, hun kan huske, men hun har ventet på det rette tidspunkt og det rette forlag, for når bogen endelig skulle laves, så skulle den også laves med det rigtige papir, i det rigtige format og med det helt rigtige materiale i lige dén perfekte pink farve på omslaget. Der var ikke plads til kompromisser, hvis hun skulle blive tilfreds med bogen. Den skulle være noget helt særligt.

“Jeg ville gerne lave en bog, der ikke var blevet lavet før,” siger hun. Og udover alt det indhold i bogen, som ikke er strikkeopskrifter, er opskrifterne også nogle, som ikke ligner typiske strikkeopskrifter. Opskrifterne er mere en type guidelines, som du kan følge på din egen måde.

“Jeg glæder mig til at se, at de designs, jeg har lavet, kommer til at flytte sig så meget, at det ikke længere er mit. Jeg har jo lavet en ramme, men så skal det tage form efter skaberen. Jeg kommer med tre måder, man kan lave hver opskrift på, men indenfor de tre måder er der jo fem hundrede tusind millioner måder, man kan lave det på. Så der kommer ikke til at være to, der er ens. Det glæder jeg mig til at se.”

Lærke Bagger

Fotograf: Robin Skjoldborg.

“Bogen er skrevet til alle, der har glæde ved håndarbejde”

Lige så vel som Lærke Bagger ville elske at se alle på gaden i sit design, lige så dårligt ville hun have det med at få produceret sine trøjer et andet sted. Som det er nu, bliver alle trøjer håndstrikket af Lærke Bagger selv med hjælp fra hendes mor og svigermor. Hver enkelt trøje har altså været igennem hendes hænder, inden de kommer ud til forbrugeren, og sådan skal det blive ved at være. Lærke Baggers trøjer er ikke designet til at blive lavet på fabrikker, for så ville de blive for ensartede og for perfekte, ja, simpelthen for kedelige. Med bogen har hun fundet en måde at udbrede sine designs uden at gå på kompromis med det håndlavede look.

“Det handler om at flytte produktionen af fashion ud til forbrugeren, så de kan sætte deres personlige præg på det,” fortæller hun, og sætter dermed fokus på en større tendens, hvor tøjet skal betyde noget for forbrugeren, så det vil blive passet bedre på og beholdt i lang tid. Da jeg spørger hende, om bogen også kan gavne nogen, der ikke strikker, er svaret også klart:

“Ja, hundrede procent. Hvis man trækker opskrifterne fra, så handler det jo mere om udvikling og kreativ proces på et universelt plan. Det er jo også en historie om at tro på sig selv. Bogen er skrevet til alle, der har glæde ved håndarbejde, og jeg håber, at man får en masse kvalitetstid ud af bogen. En masse timer, hvor man hygger sig, og man har det grineren og bliver inspireret og får lyst til at lave noget med sine hænder og fordybe sig.”