Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Bæredygtighed, COPENHAGEN FASHION WEEK AW22, Indland, Modeuge

Vinderen af Zalando Sustainability Awarden er...

Det var en overvældet Tobias Birk Nielsen, der her til eftermiddag modtog prisen, der kommer med dels en pengepræmie, men også muligheden for et kollektionssamarbejde med Zalando.
Det var en overvældet Tobias Birk Nielsen, der her til eftermiddag modtog prisen, der kommer med dels en pengepræmie, men også muligheden for et kollektionssamarbejde med Zalando.

For tredje sæson i træk uddeles modeugens grønne pris, Zalando Sustainability Award. Denne gang for én af de tre finalisters AW22-show – og det sker ikke uden spænding for prisen er ikke alene monetær, den giver også mulighed for at udvikle en capsule kollektion i samarbejde med Zalando. I Nikolaj Kunsthal er dj’en holdt op med at spille, og overrækkelsen går i gang. Sidste sæsons vinder, Nikolaj Storm, er vært på prisoverrækkelsen og inviterer Copenhagen Fashion Weeks administrerende direktør, Cecilie Thorsmark, op på scenen sammen med blandt andre Vogues sustainability editor, Emily Chan. Hun roser de tre brands.

“Alle finalisterne havde et virkelig stærkt historiefortællende aspekt, men jeg tror generelt, at det, forbrugerne leder efter, er utrolige stykker tøj, de vil beholde for evigt,” siger hun.

For at blive finalist til Zalando Sustainability Awarden skal man leve op til en lang række bæredygtighedskrav, og for at komme dertil har de tre brands skullet igennem et længere udskillelsesforøb på baggrund af deres bæredygtighedsindsatser. Ved udpegelsen af den endelige vinder, som blev afgjort her til eftermiddag for kort tid siden, har komitéen derfor kunnet lægge mere vægt på udtryk af show og kollektion end på bæredygtighed. De tre brands har deltaget med hver deres show på Zalando-catwalken i Nikolaj Kunsthal. Iso.Poetism by Tobias Birk Nielsen inviterede til raffineret dystopi, og Tomorrow Denim gav os “blue jeans på mission for en bedre verden”, mens Fassbender ikke viste stort mod.

“Det, vi primært har kigget efter, er det brand, der skiller sig ud med en stærk brand-æstetisk,” siger Cecilie Thorsmark, der sammen med Zalando kan løfte sløret vinderen: Iso.Poetism by Tobias Birk Nielsen. Og det er en rørt designer, som takker for prisen.

“Jeg er helt overvældet. De sidste par år har processen været ret dynamisk, og personligt har det været en bumpy ride. Det her er det bedste push, vi kunne bede om,” siger Tobias Birk Nielsen.

Raffineret dystopi hos showdebutant