Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Solstrålehistorierne hitter: De 5 mest klikkede regnskaber i år

Tocifrede vækstrater, fordoblede omsætninger og rekordresultater. Det seneste halve års blik på sidste års regnskaber har peget på optur flere steder i branchen i 2019. Her er de fem mest læste.
Tocifrede vækstrater, fordoblede omsætninger og rekordresultater. Det seneste halve års blik på sidste års regnskaber har peget på optur flere steder i branchen i 2019. Her er de fem mest læste.

1. Aarhusiansk sneakerbrand vækstede 40 procent i 2019: “Men så ramte Covid-19”

Da det miljøbevidste mærke Woden fremlagde årsregnskab for 2019 var det med rekordomsætning og ditto store forventninger til 2020. Kort tid senere, i april, mens coronakrisen var på sit højeste, blev vækstestimatet drastisk nedjusteret – men de grønne ambitioner det modsatte.

2. Garment Project i ny fremgang: fordoblede omsætning i 2019 og opruster med to brancheerfarne profiler

Med et frisk rekordregnskab, to udvidelser i teamet og en opdateret strategi kunne CEO og stifter af Garment Project Kent Rau i marts fortælle, at han håber at fortsætte væksten ind i 2020 – også selvom Corona-krisen var “en ordentlig lussing.”

3. Slipsebrand femdobler omsætningen

I februar fremlagde Løvens Hule-brandet An Ivy et nyt regnskab, som pegede på, at brandet har knækket nichekoden med deres budgetvenlige kvalitetsslips.

Alexander Gram og Nikolaj Dylsing, der sammen står bag An Ivy.

4. Organic Basics løfter toplinjen – men underskuddet vokser

Det danske brands årsregnskab for 2019 viste i februar en øget bruttofortjeneste, men de røde tal på bundlinjen var samtidig fordoblede. En ny millioninvestering og en fortsat internationalisering skal vende skuden.

5. Les Deux kom ud af 2019 med rekordvækst: bundlinjen er mere end firdoblet

Les Deux’ vilde væksteventyr fortsatte i 2019. Det viste brandets årsregnskab, som blev fremlagt i april. “Men med den igangværende coronavirus er det svært at vurdere og planlægge fremtiden,” lød det dengang fra brandet selv.