05.07.18
Modebranchens 5 største overraskelser i 2018 - indtil videre
Selv om vi kun er halvt inde i året, så er der allerede sket meget her i branchen. Husker du, hvordan det var med Julie Fagerholt, Peter Jensen, Malene Birger og Camilla Frank? Læs eller genlæs forårets fem største overraskelser her.1. Julie Fagerholt stopper i Heartmade
Det bredte sig hurtigt, da den danske designer Julie Fagerholt, der i 20 år har stået bag brandet Julie Fagerholt Heartmade, opsagde sin stilling kort før sin 50 års fødselsdag. Designeren har ikke ønsket at give interview på nuværende tidspunkt – men vi følger med, spændte på at se, hvor hendes karriere videre fører hende.
2. Camilla Frank fratræder direktørstolen hos CFW
Det kom som noget af en overraskelse, da CEO for Copenhagen Fashion Week Camilla Frank meldte ud, at hun har valgt at stoppe umiddelbart efter den kommende modeuge i august efter knap to år på posten. Hun har allerede accepteret en ny ledende stilling i Matas, hvor hun tiltræder per 1. september.