Ansøgningsfrist
2022-01-02
Virksomhedsinformation

Navn

Magasin Kgs. Nytorv


Job Information
Udgivet
2. december 2021
Geografi
Denmark
Jobtype
Kontakt
Ann Lee Davidsen

E-commerce Category Specialist

”Hej, Jeg hedder Ann og er Online Forretningschef i Magasin og jeg leder efter en ny kollega til vores stærke team af Ecom Category Specialists".

Teamets ambitioner:

I vores online shop arbejder vi hver dag på at sikre inspirerende shoppingoplevelser for vores over 20 mio. online kunder. Vi brænder for trends og tendenser, digital performance, data og mest af alt salg! Som Online Shopmanager bliver du del af et engageret team, der arbejder tæt sammen med vores Online Customer Care team og Data Enrichment team. Du får ansvar for din egen kategori, der f.eks kunne være home, dame eller kids kategorien. Du styrer performance og kampagner i samarbejde med indkøb, supply chain, marketing og digital performance.

En kollega fortæller:

"Jeg brænder for at sælge og inspirere vores kunder. Det er for mig to nøgleord, der er med til at beskrive rollen som Ecom Category Specialist. Jeg elsker at have ansvaret for en kategori, hvor data og strategi er med til at underbygge mine valg for at eksekvere online i form af nye salgstiltag eller content, der skal inspirere vores kunder. De nye salgstiltag og content jeg eksekverer på, kan være med til at præge de daglige salgsresultater og det er for mig en kæmpe drivfaktor at analysere effekten af de aktiviteter, jeg har sat i gang på min kategori.

Jeg får dagligt min inspiration til nye tiltag og muligheder gennem det tætte samarbejde, der er på tværs af de forskellige teams i både Indkøb, Marketing og Digital Performance – sammen opstår nye idéer og mål." Ecom Category Specialist i Magasin

Vi forventer af dig:

Som Ecom Category Specialist i Online shoppen får du en vigtig funktion i Magasins e-commerce. Derfor søger vi en kollega, der både har erfaring med e-commerce og som brænder for salg, fremtidige trends i markedet og en inspirerende shoppingoplevelse.

Vi søger en kollega, der:

  • Brænder for ecommerce, elsker at inspirere og finde nye tendenser i markedet og har erfaring med salg og e-commerce.
  • Har lyst til at arbejde i en travl og dynamisk virksomhed i udvikling.
  • Har øje for det visuelle udtryk og for at skabe en rød tråd for din kategori.
  • Vil sikre implementering af content fra marketing.
  • Vil sikre implementering af universer, temaer og oplevelser, der skaber en inspirerende shoppingoplevelse online.
  • Arbejder fokuseret med data for at understøtte sine beslutninger.
  • Vil arbejde tæt sammen med marketing og indkøb og vores eksterne partnere inden for din kategoris brands.
  • Erfaring med Salesforce Commerce Cloud eller lignende er en fordel.

Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen med kontor på Kongens Nytorv i centrum af København.

Magasin som arbejdsplads:

Jeg har som din leder stor fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø. Du kan blive en del af et stort Online team, hvor vi arbejder meget på tværs og lægger vægt på sparring og vidensdeling. Vi har ambitiøse mål, og vi løber stærkt som et team for at nå det. Jeg er en leder, der giver frihed under ansvar. Til gengæld forventer jeg engagement, selvstændighed, og at man er nysgerrig på altid at gøre det bedre.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Ann Lee Davidsen

Online Forretningschef

Vil du søge jobbet?

Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.

ANSØG STILLINGEN HER

Lignende Jobs

Procurement specialist   Konges Sløjd København, Denmark new
Indkøber, Category Manager   Ilse Jacobsen Hornbæk (IJH A/S) Nordsjælland, Denmark new
Marketplace Manager   Wheat Gentofte, Denmark
Medarbejder til kundeservice   BITTE KAI RAND Nordhavn, Denmark