Gensalg og oldnordisk tekstilteknik: Nyt forskningscenter skal sikre holdbart design

På fredag slår Det Kongelige Akademi dørene op for et nyt forskningscenter med lektor, ph.d. Else Skjold i spidsen. Forskningscenterets navn bliver Klothing – Centre for Apparel, Textiles & Ecology Research. Klothing er den gamle nordiske stavemåde for ’clothing’, og her skal der forskes i, hvordan danske designtraditioner og vilkår kan bidrage til en bæredygtig udvikling af beklædnings- og tekstilsektoren.

“Vi vil være med til at forskningsopbygge mode og tekstil. Hvis man sammenligner med andre store erhverv, er mode- og tekstilprodukter den fjerdemest solgte eksportvare i Danmark, men der er næsten ingen forskning på området. Nu hvor vi står midt i en grøn omstilling, har vi faktisk utrolig lidt forskningssikret viden, og det vil vi gerne gøre noget ved med Klothing. Vi uddanner de designere, der skal ud i branchen, så vi har en rigtig stor interesse i at hjælpe vores studerende med at navigere i den grønne omstilling,” fortæller Else Skjold om ambitionerne for forskningscenteret.

Hos Klothing skal det undersøges, hvordan mode kan designes godt fra start, så forbrugerne vil passe på det og gå med det længe, og det skal undersøges, hvordan tøjet kan indgå i cirkulære forretningsmodeller, når den første forbruger er færdig med det.

“Vi skal jo ikke længere bare sælge nyt hele tiden, men vi skal faktisk til at tjene penge, når produkterne er lavede. Det lyder så nemt, men det er faktisk rigtig svært,” fortæller Else Skjold og fortsætter:

“Vi vil gerne se på det helt konkret. Hvad er overhovedet et cirkulært materiale, hvad er en god kvalitet tekstil? Kan vi se tilbage på dengang, man lavede produkter, der var mere holdbare og se, hvad man gjorde dengang? For problemet er, at vi lige nu laver produkter, der holder alt for kort tid. Og nu kommer der en lovgivning fra EU, som vil gå ind og regulere på det, så alle virksomheder kommer til at mangle den her viden om, hvad de overhovedet skal designe, og hvordan de kan tjene penge. Og det er det, jeg gerne vil opbygge forskning om med særligt fokus på design. For det er det, vi kan.”

Et godt tegn

“Det, at der kommer et forskningscenter, er også et udtryk for, at nu er Det Kongelige Akademi for alvor kommet på banen,” fortæller Else Skjold og forklarer, at det er et tegn på, at mode- og tekstilsektoren nu også bliver taget seriøst, når det kommer til forskning.

“Det hænger rigtig meget sammen med, at der er blevet givet de første politiske midler nogensinde til forskningsopbygning indenfor modesektoren med Innomission – de grønne partnerskaber hos Innovationsfonden – som bliver offentligt lanceret den 26. oktober, og det er vi en del af. Så der sker både noget her på Akademiet, men den her sag er også større end Akademiet, og det er sammen med andre universiteter, vi kan lave den viden, branchen har behov for,” siger Else Skjold.

Med det nye forskningscenter vil der også blive skiftet roller, så Marcus Wilmont overtager rollen som programansvarlig på Fashion, Clothing and Textile; New Landscapes for Change, og så skal Else Skjold hellige sig forskningsopbygningen som centerleder for Klothing.

Til en start vil der desuden være to ph.d.-studerende på Klothing. Den ene er Mette Dalgaard Nielsen, som skal forske i gensalg, og undersøge, hvordan tøj skal designes for at kunne klare sig godt på gensalgsmarkedet. Den anden er Trine Skødt, som skal undersøge, hvad vi kan lære af fortiden gennem lokale tekstilteknikker, som blev brugt til at holde produkterne i omløb i lang tid. Derudover vil Research Professor hos Det Kongelige Akademi Kate Fletcher være ansat på 20 procent tid som professor, og Jesper Richardy, der også er ejeren af vintagebutikken Time’s Up Vintage, vil være ansat som videnskabelig assistent.

Samarbejde er nødvendigt for de gode løsninger

“Hvis man skal sige helt specifikt, hvad grundtanken er med forskningscentret, så er det at forstå, hvem vi designer til. Der er rigtig meget fejlproduktion i branchen i dag, og det er det, der giver de korte brugsfaser. Og der har vi simpelthen behov for i højere grad at forstå kundernes behov. Lige nu designer man lidt til en fantasiperson, som passer med meget få af de kunder, der egentlig er,” fortæller Else Skjold om en af branchens største udfordringer.

“En anden grundtanke er den her andelsbevægelse, vi har i Danmark. Vi har en masse små virksomheder, som har utrolig svært ved at løse den her omstilling alene. Så mit bud er, at vi skal bruge andelstraditionen til at vidensdele meget mere i modebranchen,” fortsætter hun.

Mange universiteter har fokus på et specifikt forskningsområde, men Else Skjold tror på, at de alle er nødt til at samarbejde for at kunne finde de rigtige løsninger på den grønne omstilling. Samtidig tror hun på, at der er meget værdi at finde, når man ser indad og finder ud af, hvad vi i Danmark er bedst til.

“Hvad kan vi gøre herfra? Vi er et lille land midt i smørhullet, hvor klimakrisen næsten ikke når os, men vi har enorm effekt på, hvad der sker ude i verden. Så vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre herfra,” siger hun.

Behov for at kende forbrugerne

I starten af denne uge kom regeringen med deres reformudspil ’Danmark kan mere III’, hvor det blandt andet bliver foreslået at skære i en lang række kandidatuddannelser og gøre disse etårige. Dette er særligt indenfor humaniora og samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor dem, der forbliver toårige målrettes studerende, som senere skal forske – primært inden for teknologi, naturvidenskab og sundhed. Denne prioritering giver ikke god mening for Else Skjold.

“Det taler direkte imod den udvikling, som hele forskningssamfundet har erkendt. At vi står overfor så store udfordringer, at det kan ingen vidensdisciplin klare alene. Hvis vi tror, at vi bare kan opfinde os ud af den her misere, så har vi tabt på forhånd, for så får vi bare endnu mere af det samme. Endnu flere produkter, som folk vil bruge endnu mindre. Det har verden ikke brug for,” siger hun.

“Teknologi er supergodt, men hvis det bruges forkert, så gør det jo bare problemerne værre,” uddyber hun og fortsætter:

“Hvis man har udviklet et eller andet nyt innovativt materiale, så er du jo nødt til at have designere, der kan forstå, hvad det skal bruges til, og hvem der vil gå med det. Ellers har du bare lavet et grimt stykke stof, som ingen vil have noget at gøre med. Hele den der andelstanke fungerer jo også videnskabeligt. Vi er ét tandhjul, men hvis vi ikke arbejder sammen med nogle andre tandhjul, så står vi bare i et ekkokammer og synes, at vi er så gode til at designe et eller andet. Men hvis det ikke bliver sat i spil, så er det jo lige meget.”

“Vi har brug for tøjglæde og godt design, der gør folk glade over at have det på. Som de både får det godt af at have på, og de har lyst til at bruge. For det er igen vores største problem: Vi har nogle produkter, der bliver brugt alt for lidt,” afslutter hun.