Vi har et problem med tekstilaffald i EU – og sender det i stigende grad videre

EUs fokus på bæredygtighed i tekstil- og modebranchen er – endelig, får man lyst til at sige – på vej op. Det betød i marts sidste år fremlæggelsen af en ny EU-strategi for tekstiler, der lige nu forhandles endeligt på plads i Europa-Parlamentet af blandt andre Konservatives Pernille Weiss. Det har også medført et øget fokus på tekstilaffald, der betyder, at alle EU-lande i 2025 skal indsamle samtlige brugte tekstiler – og herhjemme skal alle husstande fra juli i år sortere tekstiler på lige fod med andre typer affald.

Men den ellers positive indsats har også bagside. For mængden af brugte tekstiler i EU er allerede svimlende stor – så stor, at vores eksport af brugt tøj til lande udenfor EU er støt stigende. Og det tal vil med stor sandsynlighed kun blive større i takt med øget sortering. Det viser en ny rapport fra EUs Miljøagentur, EEA, der blev offentliggjort i går.

Den viser, at mængden af brugt tøj, der bliver eksporteret fra EU, på bare to årtier er tredoblet – fra lige over 550.000 tons i 2000 til næsten til 1,7 millioner tons i 2019. Det svarer til 3,8 kilo per person i gennemsnit, svarende til 25 procent af de 14,8 kilo tekstiler, EU-borgere i 2020 gennemsnitligt forbrugte årligt.

Uregulerede værdikæder og overfyldte landfills

Ifølge EEA, er det især et problem, fordi man ofte ikke ved, hvad der sker med tekstilaffaldet, så snart det sendes udenfor EU. Ligesom at der eksisterer en uhensigtsmæssig diskrepans imellem EU-forbrugernes opfattelse af indleveringen af brugt tøj til især nødhjælpsorganisationernes genbrugsbutikker som noget, der hjælper mennesker i andre lande, og den effekt, som tøjet rent faktisk har – hvor meget af det enten bliver en del af en kompleks og ureguleret ny værdikæde eller ender på gigantiske tekstil-lossepladser. Sidstnævnte er i stigende grad tilfældet, da det tøj og tekstil, der sendes fra EU til andre lande, ikke bare vokser i mængde, men også bliver af lavere og lavere kvalitet, viser rapporten.

Hvilke lande, der modtager vores brugte tøj, er også under forandring, så det nu er både Afrika og Asien, der især modtager tekstilaffald fra EU. 41 procent af den samlede mængde endte i 2019 i Asien, hvor 46 procent blev eksporteret til Afrika.

Ifølge rapporten, oplever man her også, at affaldet har negative konsekvenser på et socialt og samfundsmæssigt plan. Det er blandt andet i Afrika, hvor flere lande nu overvejer et forbud mod at importere brugte tekstiler for at beskytte og styrke den lokale tøjproduktion.

Opbakning til det udvidede producentansvar

Hvad gør vi så ved problemet? Mængden af tøj, der bliver produceret i EU, er langt fra på vej ned, så der skal andre midler til. I EU-strategien for tekstiler var et af punkterne et såkaldt udvidet producentansvar – der betyder, at producenterne i fremtiden har “ansvaret for deres produkter i hele værdikæden, også når de bliver til affald,” som der stod det 14-sider lange oprindelig strategiudspil.

Et ansvar, som Miljøminister Magnus Heunicke støtter op om, og som Miljøministeriet derfor lige nu undersøger i forhold til de konsekvenser, både økonomisk og miljømæssigt, der er ved at indføre et udvidet producentansvar.

“Jeg mener, at rapporten fra EEA understreger, at vi skal mindske den miljø- og klimabelastning, vores forbrug af tekstil skaber. Det er mit håb, at vi med indsamling af tekstilaffald fra 1. juli kan skubbe på udviklingen. I Danmark arbejder vi blandt andet for, at vi i EU skal tage hånd om vores eget affald – herunder tekstilaffald. Vi skal også sikre, at tekstilaffald ikke bliver eksporteret ulovligt som brugte varer,” siger Magnus Heunicke til Børsen og henviser til dansk tekstilaffaldspartnerskab fra 2021, hvor en række kommuner, virksomheder og brancheforeninger inden for affaldssektoren i fællesskab arbejder for at udpege og udvikle løsninger til både sortering og håndtering af tekstilaffald.

Læs hele EEAs rapport her.