Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder

DAY Birger et Mikkelsen vinder ALT for damernes Guldknap 2022

Det nyligt relancerede brand blev i går overrakt den årlige pris for deres nye “energi, der rammer plet i en tid, hvor danske kvinder har brug for tøj, der kan bruges i lang tid.”
Det nyligt relancerede brand blev i går overrakt den årlige pris for deres nye “energi, der rammer plet i en tid, hvor danske kvinder har brug for tøj, der kan bruges i lang tid.”

Sidste år var der Mads Nørgaard. Året før var det Hofmann Copenhagen. Siden 1984 har ALT for damerne hædret danske designere og brands med deres læserpris. En pris, der i går blev overrakt dette års vinder i Operaen i København; DAY Birger et Mikkelsen.

Om valget udtaler chefredaktør Rikke Dal Støttrup:

“DAY Birger et Mikkelsen har været med hele vejen op igennem dansk modes guldalder. Helt fra de gjorde os alle til bohemer i tunikaer med pailletter i slut-90’erne til nu, hvor DAY indkorporerer de kendetegnende detaljer i mere klassiske looks. Brandet er gået ind i 2020’erne med en ny energi, der rammer plet i en tid, hvor danske kvinder har brug for tøj, der kan bruges i lang tid og kombineres på mange måder,” siger hun om DAY Birger et Mikkelsen, der var nomineret med Rabens Saloner og Samsøe Samsøe.

ALT for damerne. Fotograf Helle Moos.

“Vi er glade og stolte og taknemmelige over at modtage ALT for damernes Guldknap. Vi ville sætte ny retning for DAY for to år siden og have relevans for kvinden og hendes liv igen, og denne pris er med til at fortælle os, at vi er på rette vej,” lyder det fra chefdesigner Christina Exsteen i en pressemeddelelse. Hun tiltrådte stillingen i slutningen af februar 2020 med målet om at lede brandets store relancering.

Det er første gang, at DAY Birger et Mikkelsen vinder Guldknappen.

LÆS OGSÅ:

Day Birger et Mikkelsen relanceret: “Jeg er færdig med at designe tøj til et ideal om en kvinde, ingen kan leve op til”