Og årets ELLE Awards går til...
Fredag aften dannede Bella Arena ramme om Elle Awards 2022, hvor 12 vindere - og ELLE-prisens modtager - blev kåret. Se alle vinderne her.Hvem har gjort sig særligt bemærket i modebranchen i løbet af det sidste års tid? Dét fik vi svaret på fredag aften, hvor Elle Style Awards holdt sin første fysiske prisfest i to år i Bella Arena. 12 kategorier blev uddelt, som hyldest til modebranchen, men også til dem, som inspirerer og informerer branchen til at rykke sig videre.
‘Årets stemme’, der er en ny kategori blandt de i alt 12 kategorier, var nok aftenens mest følelsesladede pris. Ikke én af de i alt syv nominerede, Aram Ostadian-Binai, Sandie Westh, Andrea Elisabeth Rudolph, Mathilde Kimer & Rasmus Tantholdt og Ditlev Tamm, har ikke fuldt ud fortjent prisen for deres bemærkelsesværdige indsats, hvor de har brugt deres stemme til at give en til andre. Men prisen gik i år særdeles velfortjent til Aram Ostadian-Binai, der med netværksorganisationen The Soulfulls skaber et fællesskab for unge, talentfulde kvinder.
Og mens Ditte og Nicolaj Reffstrup fik Elle-prisen 2022, blev det Cecilie Bahnsen, der løb med prisen som årets designer. Særligt hendes debutshow på den parisiske modeugekalender har været afgørende for, hvorfor det netop var hende, der skulle vinde i et stærkt felt, hvor også Mark Kenly Domino Tan, Ganni, By Malene Birger og Saks Potts var repræsenteret.
Moon vandt Årets Kreative og ridsede op, at ét af parametrene for deres succes, var nok hårdt arbejde, men også at have det sjovt, involvere familien og holde nogle rimelige arbejdstider, mens en rørt A. Roege Hove tog statuetten for Årets Nye Navn og de to søstre bag Skall Studio fik Årets Ansvarlige.
Alle nominerede er udvalgt af Elle-redaktionen og vinderne er herefter fundet via en anonym afsteming blandt en udpeget branchejury.
Se alle aftenens vindere:
Årets nye navn: A. Roege Hove
Årets stemme: Aram Ostadian-Binai
Årets modebegivenhed: Hermès in the making, DAC x Hermès
Årets designer: Cecilie Bahnsen
Årets skønhedsbrand: Kjær Weis
Årets brand: Han Kjøbenhavn
Årets initiativ: B&O x Balenciaga
Årets smykkebrand: Griegst
Årets kreative: Moon
Årets ansvarlige: Skall Studio
Årets præstation: Rains
Unge-prisen: Nagin Ravand
ELLE-prisen: Ditte & Nicolaj Reffstrup