“Dette skifte bringer minoriteter og marginaliserede grupper ind i modeugens shows"

Copenhagen Fashion Week har netop holdt deres mest mangfoldige sæson til dato. De mange shows gav udtryk for en diversitet, som jeg længe har længtes efter; modeller i alle størrelser, høje som lave, i alle aldre og endda fra forskellige stadier af livets cyklus med også gravide modeller. Også når man så på gæsterne på de forreste rækker, tydede det på lysere tider for diversiteten. Nogle af de designere, jeg talte med, fortalte, at diversitet er det første, de har i tankerne, når de skaber deres kollektioner. At de designer til forskellige kropsformer, størrelser, hudfarver, og har kønsneutrale tøjdele in mente i deres kreative proces. Andre fortalte, at de er forbi stadiet, hvor de konstant tænker over diversitet i designprocessen – det er bare en del af deres design-DNA. 

At de mente det, beviste de til modeugens shows. Det er gode nyheder. En trend, vi kun kan håbe på aldrig går af mode. 

Dette skifte bringer minoriteter og marginaliserede grupper ind i modeugens shows – får dem til at føle sig set og inkluderet. Og det skaber håb for fremtidens mode. Derfor var telefonerne også fremme, så looks kunne blive delt på Instagram, Twitter og TikTok. Tekster som: “Endelig,” “Hvilket brand er det her, jeg må ha’ den,” “Flot look til en ‘curvy’ figur som min,” “Hijab på runwayen!”, “Forfriskende at se så diverse skønheder,” “Jeg vil være som hende, når jeg bliver voksen,” væltede ind i kommentarfelter og privatbeskeder med utallige hjerter og likes. 

“Opmærksomheden på diversitet ledt til et bredere udtryk i den visuelle markedsføring; flere forskellige hudfarver, kønsudtryk, kulturelle baggrunde, færdigheder og livsstil. Den nye dagsorden har betydet, at flere og flere virksomheder har introduceret nye værdier i forhold til social retfærdighed. Dog er det ikke altid, at den fornyede interesse fra industrien kan mærkes af dem, der rent faktisk arbejder ude i virksomhederne. Derfor tyder noget på, at indsatsen ofte er fokuseret på eksterne faktorer frem for at påvirke den reelle oplevelse internt i virksomheden. Studier viser, at paradokset mellem de organisatoriske og markedsføringsmæssige indsatser handler om, at brande virksomheder som værende bæredygtige og inklusive for at opnå højere profit samtidig med at svare på kritikken fra offentligheden,” fortæller en ny diversitetsrapport fra In Futurum. 

Sand forandring kommer indefra, og det sætter spørgsmålstegn ved hvem, der sidder i bestyrelseslokalet. Hvem, der godkender kampagner, kollektioner og ansættelser? Hvem der støtter de medarbejdere, der udfordrer status quo? Er der en mangfoldig mening til stede i mødelokalet? Det er her, at forandringen i virkeligheden starter. Men udover ‘D’ er vi også nødt til at snakke om ‘I’ og ‘E’. 

D = Diversitet: Diversitet betyder, at have en samling af individuelle personer fra forskellige racer, etniciteter, socioøkonomiske- og kulturelle baggrunde, og som har forskellige livsstile, oplevelser og interesser. 

I = Inklusion: Inklusion handler om at tilbyde lige adgang til de samme muligheder samt at nedbryde barrierer, diskrimination og intolerance. 

E= Equity eller retfærdigt: Udtrykket “Equity” refererer til retfærdighed, og derfor skal udtrykket forstås i udvidet forstand – nemlig, at man ikke kun tilbyder det samme til alle, men at man anerkender, at ikke alle stammer fra lige vilkår, og at man derfor aktivt udjævner uligheden. 

Motivationen for forandring kan ændre sig fra person til person, fra virksomhed til virksomhed. Med denne artikel håber jeg på at kunne motivere forandring for den næste generation. Gen Z-forbrugere er spået til at repræsentere omkring 50 procent af efterspørgslen i 2025. Globalt står modevirksomheder overfor et pres mod mere diversitet og bæredygtighed fra forbrugerne, et pres, der især kommer fra de yngre. I anden halvdel af 2021 rangerede diversitet og bæredygtighed på en tiendeplads i Deutsche Banks globale undersøgelse af køb af luksusvarer, men hos respondenterne i alderen 18-34 år rangerede det på femtepladsen. Forbrugerne kræver en reaktion fra industriens ledere NU!

“Mode er en global industri med globale og mangfoldige forbrugere, hvilket gør det så ekstremt nødvendigt, at industrien også selv er mangfoldig,” siger Anita Balchadani, Senior Partner hos Mckinsey & Company. 

Med det in mente tog jeg en stikprøve under modeugen og talte med folk fra forskellige lag af industrien – fra show-gæster (lokale og internationale), modeller og backstage-personale til designere med flere for at få et lille indblik i modeindustriens interne klima i Danmark. 

Det første, jeg lagde mærke til, var, at lokale minoriteter generelt var nervøse for at tale åbent om emner som disse. Forståeligt nok, da Københavns og Nordens modescene er utrolig lille, hvilket gør det svært at sige industrien imod uden at risikere at påvirke sin karriere. Selv for majoriteten af hvide mennesker i industrien er det svært at være transparent, da der hurtigt kan opstå usikkerhed på, hvilke ord man må bruge om for eksempel køn og herkomst, eller hvordan man skal forholde sig til diversitet uden at blive fremhævet forkert eller cancelled.

Jeg lovede, at deres stemmer vil blive hørt, men anonymt til en start. Her er et par udvalgte kommentarer: 

“Folk er søde her, men de kigger ikke på dig. Der er ingen øjenkontakt,” sagde en influencer med over 190.000 følgere. 

“Jeg er overrasket over, hvor mange hvide mennesker, der er her. Det er min første gang til Copenhagen Fashion Week, og jeg vil sige, at alle de fotos, jeg har set fra tidligere sæsoner, gav mig et indtryk af, at der ville være en større diversitet repræsenteret. Så jeg er lidt chokeret,” sagde en kreativ direktør. 

“Først ville ingen rigtig gøre en indsats for at snakke med mig. Jeg var til stede i rummet, men jeg følte mig usynlig. Mange tror, at mennesker med anden etnisk herkomst er arrogante, og at det er derfor, at de står i hjørnerne. Men det er ikke sandt. Det er skræmmende at bryde ind i en cirkel. Her har folk kendt hinanden i så mange år. Nu presser jeg mig selv til at tale med folk, og så bliver det nemmere. Jeg er ved at bygge et netværk – gradvist og langsomt.” 

“Du er den første person, der har talt til mig i den her uge, udover de to kollegaer, jeg fløj hertil med,” sagde en gæst fra Paris til et show. 

“Jeg startede som model her for to år siden. Der var ingen, der lignede mig dengang, men for hver sæson, der kommer, møder jeg flere modeller, der ligner mig. På en eller anden måde letter det presset, fordi vi er en større gruppe nu. Vi har hinandens ryg, vi hjælper hinanden, og vi udveksler viden.” 

“Mange brands ved nu, at kvinder, der bærer hijab, har brug for et omklædningsrum backstage. Jeg sætter virkelig pris på, at det er så sjældent, at jeg behøver at påpege det. Det overraskende ved det er, at flere og flere etnisk danske modeller og kvinder, der ikke bærer hijab, venligt spørger mig, om de må låne omklædningsrummet, fordi de ikke føler sig komfortable med at skifte foran andre eller i sidegader eller lignende. Jeg håber, at omklædningsrum for kvinder bliver normen.” 

Fundamentet for forandring er baseret på handlinger. Uden bevægelse og grundarbejde forbliver det hele det samme. Homogene teams er mere tilbøjelige til at designe og løse problemer på en måde, der er meningsfuld og hjælpsom for forbrugere, som agerer og opfører sig som dem. Men specielt unge mennesker længes efter strukturel forandring. De søger vejledning og viden fra dem, der har skabt  deres egne karrierer

Viljen til interne ændringer bør være en konstant proces. En proces, der aldrig ender. Vi kan altid blive bedre og bedre.  

Om Aram Ostadian-Binai: 

Aram Ostadian-Binai er tidligere digital redaktør hos Aller Media og Digital & Content Marketing-konsulent for en række små og store lokale og internationale virksomheder. 

Hun har en MA i Media Production fra London College of Fashion og en ledelsesuddannelse inden for Digital & Social Media Strategy fra Harvard Business School i Boston.

I 2018 stiftede hun The Soulfuls, et fællesskab for unge kvindelige talenter og en kreativ rådgivende Diversity Equity & Inclusion (DEI) partner for virksomheder.

Aram Ostadian-Binaier desuden nomineret i kategorien ‘Årets stemme’ i Elle Awards. 

Sorte, brune og hvide skandinaver – er der plads til en farvet virkelighed?