4 interessante jobskifte i 2022
Tre nye CEOs og et hurtigt chefredaktørskifte er blandt de navnenyheder, der har vakt mest opsigt i år.1. Munthe satser på international vækst med ny CEO
Da Munthe tilbage i februar ansatte den brancheerfarne Frank Toft Nørgaard som ny CEO, var det med ambitionen om at arbejde strategisk med at indtage nye markeder og indgå flere partnerskaber.
2. Nye kræfter i Wood Woods ledelse
Endnu en ny CEO – denne gang hos Wood Wood, som i april udvidede virksomheden med blandt andre Kyrk Macmillan, der nu bestrider rollen som virksomhedens administrerende direktør.
3. Saks Potts fortsætter udviklingen: Udpeger ny CEO og medejer
Vi fortsætter direktørrotationerne. Med ønsket om at vækste endnu mere internationalt valgte Cathrine Saks og Barbara Potts nemlig i april at udvide ledelsen og ejerkredsen med brandets første eksterne CEO.
4. Ny chefredaktør på Costume – igen
Det var ikke mere end nogle måneder siden, at vi kunne fortælle nyheden om, at Costume havde fået Dorothea Gundtoft som chefredaktør i oktober 2021. Men allerede i april i år var posten givet videre til en ny chefredaktør – denne gang til Camilla Frank, der dermed vendte tilbage til magasinet efter 16 år.