Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Navne, NAVNENYT

Nye kræfter i Wood Woods ledelse

Blandt nyansættelserne er blandt andre Kyrk Macmillan, der fra i dag bestrider rollen som virksomhedens administrerende direktør.
Blandt nyansættelserne er blandt andre Kyrk Macmillan, der fra i dag bestrider rollen som virksomhedens administrerende direktør.

Wood Wood, der denne vinter har markeret sit 20-års jubilæum, tager nu endnu et skridt i deres allerede fastsatte internationale kurs. Det sker med hele tre nyansættelser – herunder to i ledelsen. Kyrk Macmillan, der siden 2019 har været Commercial Director i brandet og før det har arbejdet hos blandt andre Norse Project og DAY Et, tiltræder i dag, den 1. april, officielt rollen som administrerende direktør. Med sig har Kyrk Macmillan desuden en MA i Politik fra University of Glasgow samt en MSc i International Business and Marketing fra Glasgow Caledonian University.

“Vi er overbeviste om, at vi med Kyrk som leder af vores store WOOD WOOD-organisation og ledelsesteam vil lykkes med at nå de ambitioner og mål, vi har opstillet i vores 2025-strategi”, lyder det fra bestyrelsesformand Peter Fabrin i en pressemeddelelse. “Herunder vores fokus fortsatte på at gøre WOOD WOOD til en fantastisk arbejdsplads for alle medarbejdere med en åben og rummelig kultur, samt fortsætte den markante vækst og forbedre vores lønsomhed”.

Udover Kyrk Macmillan har Wood Wood ansat Lee Goldup som Head of Buying og Dominic Huckbody som Menswear Designer.  Lee Goldup dannede sit æstetiske blik som fotograf for blandt andet VICE, men har i de sidste seks år haft rollen som chefindkøber i kategorien Casual, Contemporary & Designer Menswear hos Browns Fashion i London – en profil, der lyder som skabt til Wood Woods univers. Dominic Huckbody, der blev ansat 1. marts i år, er uddannet fra Westminster og har senest arbejdet som assisterende designer for i Burberrys runway-division.

Wood Wood markerer 20-års jubilæum med internationalt anerkendt kunstner