At retouchere eller ikke retouchere? Et spørgsmål, der er blevet stillet og diskuteret siden den dag, den form for billedbehandling blev mulig. Men også et spørgsmål, som de seneste år er blevet bredt ud i takt med den ‘perfekthedskultur’, som den teknologiske udvikling – herunder især sociale medier og deres forskønnende filtre – har medbragt. For hvad gør det ved vores selvværd, når vi konstant bombarderes med billeder blottet for alderstegn og uønskede deller? Ikke noget godt viser flere undersøgelser, der i de seneste år har påpeget en sammenhæng mellem brugen af sociale medier og lavt selvværd blandt især yngre kvinder.

Af denne grund er autenticitet noget, som både influencere og de mere traditionelle medier som modemagasiner er begyndt at dyrke. Og ønsket om at afspejle en mere realistisk side af tilværelsen manifesterer sig på flere måder: Som billeder af strækmærker og pletter på skjorten blandet ind imellem velbelyste selfies og veloplagte billeder af #ootd. Eller, som flere modemagasiner har gjort de seneste år, som en begyndende bredere repræsentation af kvinder i alle aldre, størrelser og farver. Kvinder, der i langt højere grad end tidligere afbilledes, som de er og mere eller mindre uretoucheret.

Sidstnævnte er i hvert fald nu tilfældet hos ALT for damerne, der med en forside i oktober af 48-årige Trine Dyrholm tog hul på en ny billedbehandlingspolitik. Det betyder, at de fremover ikke vil retouchere billeder af deres modeller eller interviewpersoner. Rynker, fregner, modermærker og urenheder står uberørt hen efter billedet er taget, ligesom at magasinet heller ikke vil ændre på kroppens form. Dog kan fotografen stadig benytte sig af effekter som farver og kontraster til efterbehandling af et billede, ligesom der heller ikke er sat en stopper for den forskønnede effekt af god makeup og blødt lys.

“Tiden er simpelthen moden til mere autenticitet. Vi tapper ind i en strømning i hele branchen, som i disse år har fokus på diversitet og et opgør med et urealistisk og ensidigt skønhedsideal. Sociale medier har gjort det endnu mere påtrængende at have en klar holdning til, hvordan vi fremstiller kvinder. Men hvis vi – og i særdeleshed vores døtre – ser perfekt hud eller perfekte proportioner overalt, så er det nemt at komme til at føle sig forkert, når man kigger sig selv i spejlet. Hvis man ser ægte hud, ægte strækmærker og ægte rynker i sit dameblad og opdager, at det sagtens kan se flot ud, så elsker man måske også sine egne uperfektheder lidt mere,” siger den nyudnævnte chefredaktør Rikke Dal Støttrup til Fashion Forum og fortæller, at det er en diskussion, som de har haft det seneste halve år. En diskussion, der blandt andet også er gået på, om en ny politik kan gå hen og blive et unødvendigt benspænd for en redaktion, der allerede har lagt mange af de forskønnende tiltag på hylden:

“Vi retoucherede heller ikke ret meget før, men det var trods alt et redskab i værktøjskassen. Det bliver mere besværligt for os ikke at have muligheden for lige at glatte en fure eller en delle. Vi vil jo stadig gerne portrættere modeller og interviewmodeller, så de selv er tilfredse med resultatet, men fra nu af er det alene makeup, godt lys og dygtige fotografer, der hjælper os med det,” siger hun og svarer til spørgsmålet, om de har overvejet, om visse personer fremover ikke vil ønske at deltage, hvis deres billeder på ingen måde må retoucheres?

“Vi har selvfølgelig haft en diskussion om, hvorvidt det bliver sværere at få kvinder til at stille op til bladet. Men i forvejen portrætterer vi kun foregangskvinder og forbilleder. Kvinder, som er modige og som står ved sig selv, så i virkeligheden tror jeg ikke, det bliver et problem.”

Autenticitet er vigtigt – men handler ikke kun om retouchering eller ej

Også hos Femina, der er et ugeblad ligesom ALT for damerne, er der en holdning til og udspecificeret politik omkring, hvor meget der ændres på deres billeder. Ifølge Dorthe Kandi, mediechef for både Femina, Søndag, Psykologi, Q-Kvinder med kurver og Mama, har de længe haft den politik, at de kun fjerner ting, der går væk af sig selv i løbet af et par uger – det kunne for eksempel være en bums eller et blåt mærke.

“Vi har i flere år arbejdet med autenticitet, kropspositivisme, diversitet og for længst droppet glansbillederne – dem ønsker vi ikke at holde op for nogen. For os er det vigtig, at vores univers på alle måder afspejler forskellighed, både når det gælder krop og udseende, men også i livsvalg og meget andet,” siger hun. 

Lignende udmelding finder man hos nogle af månedsmagasinerne. På Costume er der ikke en decideret politik, men alligevel en beslutning om primært at bruge retouchering til at ændre lys, skygge eller for eksempel en farvet baggrund, fortæller chefredaktør Rikke Amtorp Christensen.

“Vi har i lang tid ikke brugt retouchering som et virkemiddel i forhold til at fjerne strækmærker, former eller rynker og viser gerne modeller med rundere former og tydelige strækmærker. Vi kan dog godt finde på at fjerne en bums midt på næsen eller ændre lyset for, at billederne ikke lukker ned i tryk eller giver en bedre sammenhæng i en modeserie,” siger hun og tilføjer:

“Vi har absolut et ansvar som modemagasin for at vise kvinder, som læserne kan spejle sig i – hvilket også indebærer at vise forskellige slags kvinder. Det handler altså ikke kun om retouchering eller ej, men også at huske på, at kvinder kommer i mange forskellige former, farver, aldre og med forskellige historier. Det ønsker vi blandt andet også at afspejle med de fire forskellige forsider, vi havde ude i oktober,” siger hun og referer til Costumes novembernummer, der prydes af et diverst hold af kvinder: henholdsvis den 91-årige tegner og illustrator Fleur Brofos Asmussen, den transkønnede aktivist, performer og debattør Moeisha Aden, den mere kurvede og vidunderligt fregnede model Sabina Karlsson og sidst den danske upcoming skuespillerinde Rosemarie Mosbæk. 

                  Costume / fotograf: Henrik Bülow, Rasmus Weng Karlsen, Olivia Frølich.

Forskel på retouchering og billedbehandling

Ser man mod Eurowoman er det også tydeligt at bemærke et skifte i tilgangen til repræsentation igennem valget af forsidemodeller og interviewpersoner. Her fandt man i november sidste år den 68-årige tyske model Anna von Rüden på forsiden. I juninummeret i år var det model og transkvinde Teddy Quinlivan, der udgjorde magasinets cover, ligesom 61-årige Lotte Heise står model i en modeserie i den seneste udgivelse. For bare at nævne et par eksempler.

Chefredaktør Anne Lose istemmer Costumes Rikke Amtorp Christensen og fortæller, at autenticitet for dem i høj grad er et ansvar, der starter i udvælgelsen af blandt andet forsidemodeller. Noget, de, som ovenstående eksempler også beviser, netop har arbejdet med længe. Derfor mener hun, at den diskussion, som ALT for damernes nye initiativ har sat i gang, er mere nuanceret end som så, fordi der er forskel på retouchering og billedbehandling:

“Selvfølgelig billedbehandler vi, men vi forvrænger ikke virkeligheden ved at gøre nogen tyndere, højere eller lignende,” siger hun, da vi fanger hende på telefonen en tirsdag formiddag imellem dagens første og andet møde. Man skal ikke lede længe blandt de fleste danske modemagasiner i dag for at se, at autenticitet, diversitet og forskellige kvindeidealer står højt på dagsordenen. Sociale medier, derimod, har et stykke vej endnu, mener hun:

“For mig at se er det meget mere udbredt indenfor mode på de sociale medier blandt influencere, hvor man ofte ser, at folk manipulerer med deres eget udseende,” siger hun og fortæller, at det for hende at se ikke er noget, man som magasin i dag hverken vil eller kan slippe af sted med. Som eksempel nævner hun Eurowomans novemberforside med den svenske model Nike Praesto Nordström, hvor de udelukkende ændrede lidt i billedets farver og reducerede glans på hendes næse. Men selvom Anne Lose ser det som helt naturligt, at man ikke ændrer unødvendigt på billeder til et magasin i dag, indrømmer hun gerne, at det også er et billede på tiden lige nu, og at der tidligere, i løbet af hendes ti år som chefredaktør for Eurowoman, har været en anden tilgang til retouchering.

“Selvfølgelig kan vi alle kan blive meget bedre, for ja, vi har et ansvar for ikke at skabe et for poleret billede af virkeligheden. Men jeg ser det efterhånden mere som en selvfølge,” siger hun og fortæller om en tidligere fotoserie, hvor en model mødte op med et stort og tydeligt plaster på benet.

“Det valgte vi ikke at fjerne, men i stedet blive en del af serien og modellens look. Og det havde vi nok ikke gjort i gamle dage. Her skal sociale medier egentlig også have ros, fordi de samtidig har været med til at åbne for mere ægte billeder af kvinder.”

Eurowomans novemberforside med den svenske model Nike Praesto Nordström. Fotograf: Nicolaj Didriksen.

Fotografernes rolle

Hos IN, hvor chefredaktør Christina Zemanova i foråret satte sig i stolen, er der ligeledes en klar holdning til graden af retouchering, men uden at det er formuleret i en konkret politik – endnu:

“Vi er i gang med en større forandring af IN, og derfor er jeg ikke nået frem til at formulere en politik omkring billedbehandling. Generelt vil jeg sige, at jeg ikke vil være med til, at man retoucherer folk i forhold til for eksempel rynker og kropsbygning. Makeup, godt lys under fotograferingen og den rigtige fotograf sørger for, at man bliver den bedste version af sig selv. Men retouchering kan noget i forhold til for eksempel glød i huden eller at fjerne en bums eller en manglende nats søvn. Jeg synes godt, at man må få hjælp til at fjerne den type forbipasserende ting, som ikke er definerende eller blivende,” lyder det fra Christina Zemanova, der også tager sin baggrund fra senest Børsen Weekend med sig i sin tilgang til modemagasinet:

“Jeg kommer fra avisbranchen, hvor man aldrig billedbehandler, så jeg går meget op i, at folk er sig selv, både på tekst og i billeder – det giver sig selv, synes jeg,” siger hun videre og indskyder:

“Og hvis jeg selv opdager, at fotograferne for eksempel retoucherer mere, end jeg synes, de må, vil der måske være behov for at formulere en politik omkring det. Men indtil videre er jeg så ny på min post, at jeg ser billederne an udgave for udgave.”

Også Anne Lose fra Eurowoman påpeger fotografernes rolle i debatten:

“Meget af billedbehandlingen foregår hos fotografen selv, som helt automatisk lægger et look i billederne, inden vi får dem. De fleste af dem kender dog vores stil og ved, hvor meget vi kan gå med til,” siger hun og understreger, at det er fotograferne, der har ophavsretten til de billeder, de tager. Så derfor handler det også om, hvilke fotografer man som magasin samarbejder med – og hvilke fotografer, man siden fortsætter at samarbejde med.

Meget tyder altså på, at ALT for damernes forpligtelse til ingen retouchering mere skal ses som et led i en igangværende bevægelse blandt danske modemagasiner og dameblade end et egentlig skridt imod strømmen. Måske er det nærmere på de sociale medier, blandt både privatpersoner og influencere, at kampen mod en stigende perfekthedskultur fremover bør kæmpes? Et sted, hvor man som bruger måske endda i endnu højere grad forventer autenticitet end på de glittede sider, hvor vi i mere end 100 år har været vant til – og elsket – at drømme os væk i et visuelt appellerende og (nu lidt mindre) forskønnet univers?