Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder

De 5 største overraskelser i 2020 – indtil videre

En kreativ direktør, der skiltes med stort modehus, et anerkendt, dansk bureau, der pludseligt lukkede, og en opsigtsvækkende kopisag. Vi har samlet fem af de nyheder, som har overrasket mest i år.
En kreativ direktør, der skiltes med stort modehus, et anerkendt, dansk bureau, der pludseligt lukkede, og en opsigtsvækkende kopisag. Vi har samlet fem af de nyheder, som har overrasket mest i år.

1. Social Zoo lukker efter 5 år

Efter fem succesfulde år og en nylig, stor rekruttering af to nye brancheprofiler var det ikke uden overraskelse, at vi i midten af maj kunne fortælle, at social media-agenturet Social Zoo, der er grundlagt af Pernille Teisbæk og Hannah Løffler, vil lukke hele deres forretning ned ved udgangen af 2020.

2. Mathilde Torp Mader stopper hos By Malene Birger

Ingen havde set det komme, da de to parter – efter tre visionære år og en omfattende pandemi – i midten af juni valgte at gå hver til sit.

3. Så faldt dommen: Rains vinder kopisag over international modegigant

Det er ikke hver dag, at et dansk brand tager kampen om mod en kæmpe som Inditex. Og endnu mere udsædvanligt er det, at ‘den lille’ vinder. Ikke desto mindre blev det tilbage i maj tilfældet for Rains, der efter fire års kamp fik medhold i sagen mod Inditex, som blev kendt skyldig i kopiering af to af Rains’ signaturregnfrakker.

4. Internationale brands går sammen i appel om nyt modesystem og færre udsalg

Hvorvidt modesystemet bør skrues anderledes sammen, har længe været til debat. Men alligevel har intet for alvor ændret sig i en branche, der på mange måder stadig er meget traditionsbunden. Indtil nu. For i lyset af coronakrisen syntes alt at blive kastet op i luften, selv den famøse modekalender. En kalender, der fremadrettet skal rykkes, så den i højere grad passer til de reelle sæsoner. Og skal der desuden skrues alvorligt ned for branchens udsalgsfeber. Sådan lød det i foråret i fra flere store branchesammenslutninger.

5. PWT Group i betalingsstandsning

Coronakrisen har bragt mange ofre i modebranchen. Store som små. En af de store af slagsen er den danske koncern PWT Group, som blandt andet står bag kæderne Wagner og Tøjeksperten. De måtte allerede tidligt i pandemien, i april, indgive begæring om rekonstruktion, efter at “Covid-19 med ét slag fjernede enhver sigtbarhed,” som CEO Ole Koch Hansen selv formulerede det dengang.

Senere blev koncernen dog ‘reddet’ og er i dag opstået i nyt format og med nye ejere.