Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Pitti Uomo
Alle nyheder, Corona

Pitti Uomo udskyder messer til januar 2021

Beslutningen er nu endelig. Pitti Imagine har valgt at skyde alle sine messer til 2021. Til gengæld intensiveres fokus på den digitale version af messen.
Beslutningen er nu endelig. Pitti Imagine har valgt at skyde alle sine messer til 2021. Til gengæld intensiveres fokus på den digitale version af messen.

Det bliver alligevel ikke til en Pitti-messe i Firenze i 2020. Beslutningen blev taget i går af bestyrelsen for Pitti Imagine, der tæller messerne Pitti Uomo, Bimbo, Filati, Fragranze og Super.

Det var ellers blevet besluttet at afholde herremessen Pitti Uomo i starten af september og efter sigende samle den med børnemessen, der som vanligt ligger i den efterfølgende uge – men nu har man altså valgt at skyde hele den fysiske del af messen til januar 2021. “En smertefuld, men uundgåelig beslutning,” lyder det fra Claudio Marenzi, President for Pitti Immagine, i en pressemeddelelse.

I stedet har man valgt at fokusere energien på Pitti Imagines digitale platform, Pitti Connect, der skal fungere som en digital udgave af den fysiske messe. Connect er med Pittis egne ord et “avanceret netværks- og handelsværktøj,” der giver udstillerne mulighed for at øge deres synlighed for titusinder af kvalificerede købere, skabe kontakt til udvalgte og certificerede kommercielle kontakter, afholdelse af digitale arrangementer, møder, live-præsentationer, ligesom der kan foretages ordre direkte i systemet.

Pitti Connect vil være tilgængelig for udstillere, indkøbere og presse fra start juli til og med september.

 

Revolver klar med digitale showrooms