Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Bæredygtighed, Indland

Copenhagen Fashion Summit 2019: Det ser vi frem til

Copenhagen Fashion Summit fylder en stor del af kalenderen og samtalen denne uge. Vi været igennem programmet og valgt de punkter, vi her på redaktionen ser allermest frem til at deltage i.
Copenhagen Fashion Summit fylder en stor del af kalenderen og samtalen denne uge. Vi været igennem programmet og valgt de punkter, vi her på redaktionen ser allermest frem til at deltage i.


Sofie Ringtved, nyhedsredaktør

1. Panel Discussion: From farm to hanger – animals in fashion supply chains
What role do animal welfare standards and certification schemes play in raising the bar when it comes to sourcing animal products for fashion?

“Modebranchen har de seneste år lagt rammer til en ophedet debat om dyrevelfærd med især brugen af pels som omdrejningspunkt. På den ene side har mange modehuse i forbindelse med løfter om øget ansvarsbevidsthed og bæredygtighed valgt at bandlyse det omdiskuterede materiale i deres kollektioner. På den anden side står forskermiljøet og pelsbranchen og argumenterer, at pels faktisk er bæredygtigt på grund af blandt andet dets holdbarhed. Så hvad skal man mene? Jeg glæder mig derfor rigtig meget til at være vidne, når Copenhagen Fashion Summit på onsdag stiller skarpt på emnet og lægger op til det, som jeg håber bliver en nuanceret og konstruktiv debat mellem modebranchen i form af Kering og dyrevelfærdsorganisationerne repræsenteret af Philip Lymbery fra Compassion in World Farming.

Deltagere: La Rhea Pepper, Managing Director, Textile Exchange, Dr. Helen Crowley, Head Of Sustainable Sourcing Innovation, Kering, Philip Lymbery, Chief Executive, Compassion In World Farming.

Moderator: Marion Hume, International Fashion Editor, The Australian Financial Review

Hvornår: Onsdag den 15. maj, klokken 15.30

2. Panel Discussion: The End Of Ownership?
From Uber To Spotify, Ownership Is Giving Way To Access Via On-Demand Services. What Does This Significant Change Mean For Fashion?

“Det er ingen nyhed, at vores forbrugsmønstre er ved at ændre sig. Se bare på succeshistorien ’Rent the Runway’ og herhjemme på By Malene Birgers nye samarbejde med udlejningsplatformen Continued, der betyder, at kunder fremover kan leje deres tøj i stedet for at købe det og risikere, at det ender som støvsamler i garderobeskabet. En virkelig spændende udvikling, som helt sikkert lover bedre tider for miljøet. Men hvad med modebranchen som forretning? Hvilken fremtid går den i møde? Det er bare ét af de spørgsmål, som jeg håber at blive klogere på i denne uge til paneldiskussionen ’The end of ownership?’, hvor Michael Wang fra YCloset, Maria Raga fra Depop og Ryan Gellert fra altid inspirerende Patagonia forhåbentlig har noget spændende på hjerte.

Deltagere: Michael Wang, Co-Founder And Coo, Ycloset, Maria Raga, Ceo, Depop, Ryan Gellert, General Manager, Emea, Patagonia

Moderator: Dana Thomas, author and journalist

Hvornår: Torsdag den 16. maj, klokken 16.30

Martin Mitchell
Martin Mitchell, skribent

1. Youth Fashion Summit
65 Youth Fashion Summit students from world-leading design and business schools will return to Copenhagen Fashion Summit to transform their demands from last year into action. On stage they will present how the fashion industry can drive gender equality across operations and society.

“For mig at se, er der intet mere spændende end den næste generation i branchen. De har nemlig ingen skude eller holdning, de skal vende rundt på. De er født ind i en branche, der har svigtet, men som de ikke selv har tegnet. Derfor kan de se løsninger, som ingen andre. Jeg håber sådan, at deres ord kommer til at fylde mere, end de har gjort de foregående år, for i min optik er de de mest inspirerende på scenen. I år skal de tale om verdensmål nummer 5, ligestilling mellem kønnene, og jeg glæder mig til at høre deres løsningsforslag. Det er en sej gruppe unge mennesker, der har været en del af et toårigt forløb med Youth Fashion Summit. Derfor har de også haft mulighed for at blive ekstremt godt forberedt, og mine forventninger til dem er deraf meget høje.”

Introduceret af
Connie Nielsen, skuespiller, aktivist og Youth Fashion Summit ambassadør.

Hvornår: Torsdag den 16. maj, klokken 9.00

2. Panel discussion: Sustainability and design decisions – good, bad or ugly?
The choices designers make in the creative process are pivotal for any given product. But what is the impact of these choices and how do you prioritise sustainability and a caring mindset in creative decision-making?

“Jeg glæder mig til at høre nogle af de mest toneangivende brands og designere diskutere bæredygtigt design. Samuel Ross (A-cold-wall) og Nike er nemlig om nogen med til at sætte dagsordenen for, hvad vi som forbrugere efterspørger. Jeg håber rigtig meget, de kommer til at tale om at designe tidløst. For hvordan gør man det, når man samtidig skal skubbe en masse produkter? Vækste? Er der noget, der hedder bæredygtig vækst? Og hvor stor magt har designere egentlig versus de store bosser på gangene? Derudover bliver det spændende at høre, hvad talkens moderator har at byde ind med, slagets gang er nemlig styret af Womenswear Daily’s Editor in Chief, Miles Socha.”

Deltagere: Samuel Ross, Designer and Founder, A-Cold-Wall, John Hoke, Chief Design Officer, Nike

Moderator: Miles Socha, Editor in Chief, WWD

Hvornår: Torsdag den 16. maj, klokken 16.00

Carla Christine Bruus Aagaard-Strube
Carla Christine Bruus Aagaard-Strube, chefredaktør

1. Panel discussion: The power of creatives
Fashion designers hold the power, but how are they leveraging that power in their creative process to make items that we all fall in love with and that make sustainability cool?

“En del af den debat, der er kommet op til overfladen i forbindelse med dette års Copenhagen Fashion Summit, er, hvorvidt designerne har magt til at ændre den bæredygtige dagsorden, når det kommer til mode. Og hvis ja, hvor stor den magt i virkeligheden er? Jeg vil jo nok mene, at designere er med til at formidle en vision, og hvis den vision går i en bæredygtig retning, så kan den forhåbentlig være med til at flytte forbrugernes holdning henimod bedre tøj. Jeg glæder mig til at blive klogere på området, høre hvad Timberland-designeren Christopher Raeburn har at sige og samtidig bakke op om en af de få danskere, der har fundet vej til scenen i år, Charlotte Eskildsen, der igennem de seneste år har omlagt hele sin produktion til en mere ansvarlig en af slagsen.”

Deltagere: Charlotte Eskildsen, Creative Director and Founder, Designers Remix, Christopher Raeburn, Creative Director, Ræburn, Stephen Fairchild, Chief Creative And Brand Officer, Pandora

Moderator: Samatha, Vice President, Red Carpet Green Dress

Hvornår: Onsdag den 15. maj, klokken 14.30

2. Conversation: A designer’s journey
A conversation with two of the strongest voices in fashion on their personal philosophies towards responsibility, charting the challenges, the opportunities and the triumphs.

“Længe før at det blev standard at trykke tekst på en T-shirt, hver gang man har noget ‘grønt’ at sige, brugte den engelske designer Katharine Hamnett T-shirts til at få sine ofte stærkt politiske budskaber ud at gå. Hamnett begyndte helt tilbage i 1989 at opponere imod branchens pesticidbrug og sweatshop-arbejde, og til Summit finder vi hende i dialog med Tim Blanks, redaktør på Business of Fashion og en af branchens dygtigste modejournalister og -kritikere. Jeg glæder mig til dialogen med disse karismatiske mennesker, der måske ikke kommer med løsninger, men forhåbentlig et vedkomment indblik i deres arbejde.”

Deltagere: Katharine Hamnett, CBE, designer and founder, Tim Blanks, Editor at Large, The Business of Fashion.

Hvornår: Torsdag den 16. maj, klokken 16.00