Podcasts
Proem Parades
RETAIL

De åbnede butik i 2024

Trods svære tider i branchen popper nye butikker hele tiden op - få et kig ind hos 11 brands, der byder på alt unikke koncepter til atmosfærefyldte indretninger.
Trods svære tider i branchen popper nye butikker hele tiden op - få et kig ind hos 11 brands, der byder på alt unikke koncepter til atmosfærefyldte indretninger.

1. Dansk brillebrand åbner deres første optikerbutik

“Sidste år lancerede vi solbriller og briller med styrke på vores hjemmeside, og fra dag ét oplevede vi en sund efterspørgsel. Så sund, at vi nu investerer i vores første fysiske optikerbutik, hvor man kan prøve vores briller og få lavet en gratis synstest,” fortæller Mads Koch Petersen, co-founder og COO i MessyWeekend Copenhagen, som i marts åbnede sin første butik i Magasin i Lyngby.

2. Proem Parades om butiksåbning: “Vi vil gerne have et sted, hvor det hele går lidt langsommere, og der er fokus på håndarbejdet”

“Vi har faktisk længe gerne ville have en butik og har vidst fra starten, at det var en drøm,” fortæller Lærke Nikolajsen om butikken Proem Parades, der åbnede i marts i Gothersgade i København – Caro Editions’ gamle lokaler. Proem Parades blev etableret i 2019 med et koncept, som er noget anderledes end mange andre dele af modebranchens hektiske cyklus.

3. Et kig indenfor: en minimalistisk ramme sætter fokus på keramik og KAMOs nye kollektion

Kom med ind i brandets univers, hvor de udfolder sin kærlighed til japansk design i samarbejde med den danske kunsthandler Tiger Tanuki, der specialiserer sig i japansk kunst.

Kamo

4. I Son of a Tailors første fysiske butik viser spejlet dig din rette størrelse

Custommade tøj produceret på bestilling har, siden starten i 2014, været grundstenen for det danske fashion-tech brand Son of a Tailor. Indtil nu har brandet udelukkende eksisteret online, men i april slog de dørene op til deres første forretning og med den også 24 forskellige standardstørrelser, der er – næsten – lige til at plukke fra hylderne. 

5. Ny butik skal være en international destination

Smykkebrandet Kinraden åbnede i marts dørene til deres første butik, hvor design, kunst og interiør skal smelte sammen med deres grafiske smykker. En butik, der skal præges af Sarah Emilie Müllertz’ baggrund som arkitekt og ses som en destination for en oplevelse. 

6. Et kig indenfor: Norse Projects åbner første butik udenfor København K

“Vi krydser nu grænsen til Frederiksberg og åbner vores første butik uden for København K. Med adresse på Værnedamsvej får den nye butik et perfekt udstillingsvindue for sit underspillede, funktionelle univers, midt på en af Københavns mest charmerende gader,” lyder det fra Norse Projects, der i maj slår dørene op til deres nyeste butik, i en pressemeddelelse.

7. Crās åbner første butik

Flere gange gennem oktober måned har der i et af de – tre nu to – tomme butikslokaler i Store Strandstræde været et stort rend ud og ind af kvinder i meget farverige gevandter. Den nysgerrige har kunne erfare, at det var det fem år gamle danske brand Crās, der holdte lagerslag. De åbnede i oktober deres første  flagship store på selv samme adresse. En butik, der ifølge brandet selv skal “styrke deres position på det danske marked og samtidig cementere deres engagement i unikke oplevelser direkte til forbrugerne.”

8. Et kig indenfor: By Malene Birgers nye shop-in-shop i Stockholmsk stormagasin 

By Malene Birger gentænker indretningen i forbindelse med ny lokation i det ikoniske stormagasin Nordiska Kompaniet – hvor brandet rykkede fra et sted til et andet. Der er fokus på kontraster og taktilitet, når væg-til-væg-gulvtæppet og bouclégardinerne møder materialer som fliser, sten og marmor.

9. En eksklusiv minimalisme går igen i Totemes første flagship-store i København

Butikken, der strækker sig over 150 kvadratmeter, er indrettet med et nøje udvalgt sortiment af materialer, håndlavede møbler, kunstværker, neutrale farver og grafiske silhuetter – en indretning, der understøtter den enkle designæstetik, som har kendetegnet Toteme siden starten af 2014. Ifølge Karl Lindman er butikken “ en hyldest til skandinavisk lys, proportion og enkelhed.”

10. Den rette (pas)form er fundet: Underprotection åbner første butik i København

Siden 2010 har Underprotection etableret sine blonder med fokus på blonder og transparent værdikæde gennem online- og wholesalesalg. Men ønsket om en tættere kundekontakt og en bredere målgruppe har nu drevet brandet til at åbne sin første egen butik, der åbnede i november. Her vil hele Underprotections sortiment være tilgængeligt sammen med et mindre udvalg af selvplejeprodukter og smykker fra andre brands, der, ligesom Underprotection, enten er B-Corp-certificerede eller arbejder med en gennemsigtig produktion. 

11. Et kig indenfor: Med en kombination af butik, showroom og studie inviterer Palmes sine kunder ind i deres nye univers

Med inspiration fra tennis etablerede Nikolaj Hansson tilbage i 2021 sit tøjmærke Palmes. Og med ønsket om at kunne inddrage sporten i tøjets design, producerer Palmes ready-to-wear tøj, der skal gøre sig relevant både inden- og udenfor tennisbanen.

Palmes

Se billeder fra de forskellige butikker nedenfor:

MessyWeekend
MessyWeekend
Proem Parades
Proem Parades
Kamo
Kamo
Son of a tailor
Son of a Tailor
Kinraden
Kinraden
Norse Projects
Norse Projects
By Malene Birger
By Malene Birger
Cräs
Cräs
Toteme
Toteme
Underprotection
Underprotection
Palmes
Palmes