Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Blanche bliver Svanemærket: “Det er et trademark, som både butikkerne og forbrugerne kan forstå"

Blanche markerer endnu et skridt i indsatsen om at blive mere bæredygtig med den anerkendte Svanemærket-certificering på deres jersey-program.
Blanche markerer endnu et skridt i indsatsen om at blive mere bæredygtig med den anerkendte Svanemærket-certificering på deres jersey-program.

I rejsen mod at blive et mere bæredygtigt modemærke er certificeringer én af de veje, man kan gå. En vej, der blandt andet har den fordel at gøre indsatsen mere transparent. I sidste uge kunne vi skrive, at undertøjsmærket Underprotection sluttede året af med at få en B Corp certificering, og nu kan Blanche så fortælle, at deres jersey-program har fået den bredt anderkendte Svanemærket-certificering.

Blanche SS21.

Blanche blev grundlagt i 2017 med en agenda om at skabe et bidrag til en mere grøn modeindustri, og med Svanemærket viser de, at de lever op til en række krav til brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer blandt andet i produktion af fibre og indfarvning. Således sikrer man, at produktet har gjort mindst mulig miljømæssig skade i sin tilblivelse. Det er indtil videre kun ganske få mærker, herunder Tomorrow Denim, Pieszak og Echte, der har opnået den skrappe kvalificering. Og derfor er det også en blåstempling af betydning, fortæller Brand Director Melissa Bech:

“Det er helt fantastisk, at vores core-produkter nu er blevet certificerede med Svanemærket. Jeg er meget glad for dette samarbejde med Svanemærket, hvilket har været – og stadig er – en utrolig lærerig rejse for alles vedkommende. Det er helt klart en blåstempling af de grundprincipper, som Blanche bygger på og en meget vigtig del i vores bæredygtige udvikling. Derudover har certificeringen en stor kommerciel betydning for os. Det er et trademark, som både butikkerne og slutforbrugerne kan forstå, og som garanterer en høj standard af vores produkter – hvilket er særlig vigtigt i disse tider.”

Blanche i markant omstrukturering