Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Halo træder ind i “ny æra" med skolancering

Det Hummel-ejede brand vil med ny lancering tage “et betydeligt skridt" i ønsket om at gå fra modeudbryder til livsstilsbrand.
Det Hummel-ejede brand vil med ny lancering tage “et betydeligt skridt" i ønsket om at gå fra modeudbryder til livsstilsbrand.

Halo, der i 2020 blev opkøbt af Hummel, slog som led i en ny vækststrategi sidste år lejr på Amagertorv med åbning af deres første flagskibsbutik. Og nu tages der hul på det, brandet selv kalder en “ny æra,” når de tilføjer sko til deres produktportefølje.

“Vi har længe haft et ønske om at udvide vores produktsortiment og samtidig sætte nye standarder for innovation i branchen. Med vores indtræden på skomarkedet giver vi nu vores kunder mulighed for at fuldende deres personlige stil med Halos karakteristiske design og kvalitet,” siger Hummel-CEO Allan Vad Nielsen i en pressemeddelelse.

Halo har en historie, der trækker tråde tilbage til 1981 og Jægerkorpset. Og med ønsket om at holde fast i disse rødder og i specialstyrkernes træning har brandet skabt en trail sneaker, hvor æstetik og teknisk funktionalitet taler sammen. Den nye lancering markerer, ifølge brandet selv, “et betydeligt skridt i Halos udvikling fra modeudbryder til et omfattende livsstilsbrand.”

“Den nye trail sneaker er det første skud på stammen, og vi ser frem til at udforske vores muligheder på markedet i de kommende år,” afslutter Allan Vad Nielsen.