Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Gestuz AW24
COPENHAGEN FASHION WEEK AW24, MODEUGE

Powerkvinden løsnede håret, lod lidt hud være bart  

Der er ingen tvivl om, at det er efterårssæsonen, hvor Gestuz er stærkest – og det bevidste de igen i dag i et show, der pænt tog over, hvor sidste års efterårsshow slap.
Der er ingen tvivl om, at det er efterårssæsonen, hvor Gestuz er stærkest – og det bevidste de igen i dag i et show, der pænt tog over, hvor sidste års efterårsshow slap.

READ THE ENGLISH VERSION HERE

Gestuz, torsdag den 1. februar 2024 klokken 12.00, Refshalevej 167A, 1432 København K

En rå hal på Refshaleøen pyntet op med overdimensionerede diskokugler til ære for Gestuz-kvinden, satte rammen en kollektion med en mere nonchalant attitude end vi er vant til fra brandet – tænk Kate Moss i 1990’erne med et nik til 1970’erne og et mix mellem office og festive wear.

Selvfølgelig var der suits, men denne gang var der leget med silhuetterne, så bukserne var lidt mere tight og flared end tidligere – som i et chokoladebrunt sæt, hvor bukserne var sat sammen med en slim taljeret blazer – i øvrigt samme sæt, som chefdesigner Sanne Sehested selv var iført efter showet. Generelt var silhuetterne enten meget lange eller meget korte. En boxy, kort grå kjole fik et cool tvist med de lange læderhandsker, der gik igen flere steder i kollektionen, ligesom Gestuz tappede ind i den populære no pants trend med perlebesatte trusser uden på strømpebukser tilsat strik eller blazer. 

Det sexede i kollektionen kom ikke kun til udtryk i de føromtalte manglende bukser, men også i  masser af blonder og transparens – alene eller kombineret med en 1970’er-inspireret, imiteret pels, en lang frakke eller blot en enkelt strik. Og i den modsatte ende af spektret var der lys denim med bælte og snøredetaljer, der gav det en vintage-agtig vibe. 

Læder har altid været en essentiel del af en Gestuz’s DNA. Et af de stærkeste looks denne sæson, var åbningslooket båret af Klara Kristin. Et chokoladebrunt lædersæt bestående af en herreinspireret oversize skjorte med matchende shorts. En rød kort læderjakke var parret med en næsten gennemsigtigt rød kjole, mens et par slouchy cargopants i vasket læder var sat sammen med kollektionens eneste print, et abstrakt dyreprint. Det var læder i overflod, og måske faktisk lidt for meget. Personligt ville jeg nok rigtig gerne have byttet et par af læderjakkerne ud med lidt flere frakker, for netop disse er en kategori, som jeg synes Gestuz virkelig mestrer.

Kollektionen er mere sexet, end hvad vi har set fra Gestuz i flere sæsoner. Det er stadig til powerkvinden, men hvor hun tidligere har været mere skarp, har hun denne sæson slået håret ud.  Om det bliver hængende – det finder vi ud af næste sæson. 

Du kan se et udvalg af billeder fra showet nedenfor. Se hele kollektionen her.

Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24
Gestuz AW24