Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
PODCAST

En modebranche i forandring: Kvalitet

Lyt med, når vi dykker ned i kvalitetsbegrebet, som en vej til en mere ansvarlig modebranche.
Lyt med, når vi dykker ned i kvalitetsbegrebet, som en vej til en mere ansvarlig modebranche.

Kvalitet er grundlæggende et udtryk for, hvor godt – eller hvor dårligt – noget er. En subjektiv definition med rødder helt tilbage til oldtidens Grækenland, hvor Platon, Cicero og siden Aristoteles ønskede at skelne mellem en genstand og dens egenskab – dens kvalitet.

For nogle brands, som hos Andersen-Andersen, er ’den højeste kvalitet’ virksomhedens altoverskyggende mål, som da de brugte et helt år på at udvikle deres første style; den ultimative sømandssweater. Både i forskning, produktion og politik taler man primært om kvalitet i forhold til holdbarhed, men også i spørgsmålet om pasform og æstetik, spiller kvalitetsbegrebet ind.

I denne podcast spørger vi ind til kvalitetsbegrebet i relation til cirkularitet, samt til hvordan produkters æstetiske, tekniske og immaterielle holdbarhed kan understøtte kontekstuelle kvalitetsparametre.
For kan en tiltagende kvalitetsforståelse fremme og indvirke på modevirksomheders arbejdsgange i relation til produktets pris, værdi og levetid?

Podcasten om kvalitet er den første i en serie af tre skabt i samarbejde med Designskolen Kolding, hvor vi dykker ned i tre indsatsområder til en modeindustri i bedre balance med planeten. For hvordan forholder man sig til begrebet kvalitet ude i virksomhederne, i brancheorganisationerne og på designskolerne? Det har vi talt om med Cathrine Lundgren-Andersen, CEO og grundlægger i tøjfirmaet Andersen-Andersen, politisk konsulent i Dansk Erhverv Marie Mustelin, og lektor og ph.d Malene Harsaae fra VIA University College.

Hør podcasten i Apple Podcast, på Spotify eller på Podimo.