Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Farfetch opkøbt af sydkoreansk e-handelsgigant

Søgning efter flere redningsmuligheder resulterer nu i en handel på 500 millioner dollars, hvor Farfetch undgår konkurs.
Søgning efter flere redningsmuligheder resulterer nu i en handel på 500 millioner dollars, hvor Farfetch undgår konkurs.

I sidste uge kom det frem, at Farfetch efter længere tids presset økonomi, nu var nået et punkt, hvor det var “diskutabelt, hvorvidt Farfetch har nok likviditet til at klare sig til årets udgang” ifølge researchvirksomheden Bernstein. Her kunne Business of Fashion meddele, at Farfetch ledte med lys og lygte efter mulige overlevelsesmetoder.

Allerede dagen efter denne nyhed hos Business of Fashion kom det så frem, at Farfetch overvejede at frasælge Browns og dermed opnå noget likviditet til at holde forretningen kørende. Men så vidt nåede det altså ikke at gå, for i dag kunne Business of Fashion så meddele, at den sydkoreanske e-handelsplatform Coupang har opkøbt Farfetch.

Og det er en handel som tilsyneladende redder Farfetch på mållinjen. Coupang har givet 500 millioner dollars for Farfetch, hvilket gør, at de lige akkurat undgår en konkurs. Samtidig bliver Farfetch’ aftale om at købe en aktieandel på 47,5 procent af Yoox-Net-a-Porter sløjfet.