Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
COPENHAGEN FASHION WEEK AW23, MODEUGE

3 shows, der viste en ny fremtid for brandet

I lyset af et dunkelt rave, den kuldsejlede fests gløder og dramatiseret materiale-show off viste tre brands nye takter i kollektionenerne.
I lyset af et dunkelt rave, den kuldsejlede fests gløder og dramatiseret materiale-show off viste tre brands nye takter i kollektionenerne.

En mørkere og mere ravet Wood Wood

Da Wood Wood i sidste uge inviterede sine gæster ind i en røgfyldt og mørk betonkælder i Simian, var det til visningen af en kollektion, der vidnede om en ny og lidt mørkere retning for det normalt ret sports- og street wear-influerede brand. Med inspiration i rave-kulturen så vi nye looks som et gråt tracksuit med et stort mønster i similisten på ryggen, iturevne striktrøjer med åben ryg stylet med lavtaljede, ødelagte jeans med malerpletter. En gulvlang, kåbelignende dunfrakke i sort tilsat bodystocking og lårlange læderstøvler. En sort kjole med høj slids i et print med forvredne ansigter. Men brandet overraskede samtidig også med en mere seriøs side med flere suits og skræddersyede elementer, end vi normalt har set fra Wood Wood – som da også i marts i år fik ny herredesigner, Dominic Huckbody.

Læs anmeldelsen og se hele kollektionen her.

Wood Wood / James Cochrane

A. Roege Hove bredte sig mere kommercielt ud

Amalie Røge Hoves signaturstrik får hele tiden nye lag – også denne sæson, hvor de normalt meget transparente, rå styles i ribstrik fik følgeskab af flere mere fittede og tætstrikkede designs – og et par nye silhuetter i form af flere korte jakker, der for en sjælden gang skyld ikke tog form af modellens krop, men af indsyede skulderpuder og et mere fast vævet materiale. Alt sammen noget, der kunne tyde på en potentielt lidt mere kommerciel fremtid for brandet.

Læs anmeldelsen og se hele kollektionen her.

A. Roege Hove / James Cochrane

(di)vision mod morgendagen med forbrugeren i hånden

Det var nok på festens bagkant, at (di)vision holdt sit show og med Sarah Dahl som sæsonens ‘brud’ skabte viralt overskud, men kollektionen viste også, at der er noget at stå op til dagen efter. Brandets AW23-kollektion med blandt andet læder og strik havde tilsyneladende fået et nøk op på kvaliteterne og tog, som vores anmelder også påpegede, et par store skridt ind i en fremtid med mere anvendelige styles og mere velovervejet design.

Læs anmeldelsen og se hele kollektionen her.

(di)vision / James Cochrane