Vil du vide mere om gensalgsmulighederne i modebranchen?
Den 28. september afholder Det Kongelige Akademi og Lifestyle & Design Cluster en workshop om gensalg og take-back-systemer – og giver inspiration til, hvordan du som virksomhed kan komme godt i gang.Der er efterhånden bred konsensus om, at cirkularitet både er god forretning og vejen frem i forhold til modebranchens udskældte klimaaftryk. Og med et støt voksende gensalgsmarked er det en god idé at undersøge, om og i så fald hvordan din virksomhed kan se ind i at cirkulære det samme tøj to, tre eller flere gange.
Men det er fortsat kun en lille procentdel af alt tøj, der på nuværende tidspunkt har værdi i et gensalgsperspektiv. Og mange brands har svært ved at gennemskue, hvordan man kommer i gang. Det vil Det Kongelige Akademi og Lifestyle & Design Cluster gøre noget ved, når de inviterer til workshop om netop gensalg og take-back-systemer. Her vil de kortlægge markedet i Danmark, ligesom at de vil guide virksomheder til, hvordan man lettest muligt tapper ind i nye teknologier og løsninger.
Til workshoppen vil de fire platformsudbydere Create2Stay, Continued, SassyLAB og Commons deltage og fortælle om deres løsninger indenfor take-back og gensalg. Samtidig vil Mette Dalgaard Nielsen fra Det Kongelige Akademi deltage og fortælle om sine erfaringer fra en række pilotprojekter indenfor feltet.
Du kan læse mere om arrangementet og deltagelse her.