Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Bæredygtighed

Ny GFA-rapport vil guide branchen til hurtigere fremskridt

Med Global Fashion Summit 2022 netop skudt i gang har Global Fashion Agenda udgivet en ny rapport i samarbejde med 30 partnere og organisationer, der ved hjælp af ekspertindsigt, løsningsforslag og best practices skal fremme branchens omstilling.
Med Global Fashion Summit 2022 netop skudt i gang har Global Fashion Agenda udgivet en ny rapport i samarbejde med 30 partnere og organisationer, der ved hjælp af ekspertindsigt, løsningsforslag og best practices skal fremme branchens omstilling.

I morgen starter dette års Global Fashion Summit – tidligere Copenhagen Fashion Summit. Og i den anledning har Global Fashion Agenda netop lanceret en ny rapport ved navn ’The GFA Monitor’. Her har de konsulteret mere end 30 partnere og organisationer i ønsket om at samle ekspertindsigt om branchens status lige nu, tilgængelige løsninger, klare handlinger, der kan og skal tages, samt dokumenterede best practices. Alt sammen med ønsket om at accelerere fremskridt i en udvikling, der – trods efterhånden gode intentioner fra store dele af branchen – stadig ikke går hurtigt nok.

‘GFA Monitor’-rapporten skal ses altså som en guide, der tager udgangspunkt i de fem fremhævede prioriteter i Global Fashion Agendas ’Fashion CEO Agenda’; Respektfulde og sikre arbejdsmiljøer, bedre lønsystemer, et cirkulært modesystem, ressourceforvaltning og materialevalg.

Federica Marchionni, der er CEO i Global Fashion Agenda, udtaler i en pressemeddelelse:

“Med så mange informationer, der cirkulerer omkring bæredygtighed, kan det være udfordrende for ledere at identificere, hvilke handlinger, der reelt vil bringe fremskridt for dem. Gennem denne rapport er det vores mål at skabe en samlet ressource til industrien. Vi har skabt alliancer med adskillelige ekspertorganisationer med forskellige specialer for at kombinere den viden, der er, og samtidig gøre det mindre komplekst. De løsninger og redskaber, som branchen har brug for for at forbedre sig, eksisterer allerede. Det er på tide at bruge dem ambitiøst. Jeg håber, denne rapport kan blive en ledsager for branchen på dens rejse mod at blive netto-positiv inden 2050.”

GFA Monitor’-rapporten bliver fremadrettet en årlig udgivelse baseret på GFAs ’Fashion CEO Agenda’. Læs hele rapporten her.