“Historien om fest, fusk, fængsel og fodboldsucces er lavet af det stof, myter bliver til af”
En DR-dokumentar, feministisk litteratur og en Spotify-playliste. ALT for damernes chefredaktør, Rikke Dal Støttrup, afslører de inspirationskilder, hun bruger i sit arbejde.En udstilling på Rungstedlund, en tidligere statsministers nye bog og en længsel efter “at stå med en fadøl i hånden og lytte til musik omgivet af masser af mennesker, der ikke skal hjem”. Dét er nogle af denne uges kulturanbefalinger af ALT for damernes chefredaktør, Rikke Dal Støttrup.
Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden skabt sig en lang karriere i mediebranchen. Efter at have været otte år hos TV2 som både journalist og redaktør rykkede hun videre til Nordisk Film TV, hvor hun først var aktualitetsredaktør på Go’ Morgen Danmark og senere redaktionschef på Go’ Aften Danmark. Siden blev hun redaktionschef på ALT for damerne, hvor hun i dag er chefredaktør.
I den stilling kæmper hun for at give kvinder en stærkere stemme, og det ses tydeligt afspejlet i den journalistiske linje, hun lægger hos ALT for damerne. Senest har hun i anledning af kommunalvalget stået bag initiativet om en kandidattest kun med kvindelige kandidater for at sætte fokus på den skæve repræsentation i kommunalpolitik, hvor kun hver tredje er kvinde. Initiativet har skabt røre i medie-Danmark, og Rikke Dal Støttrup har flittigt måttet stå på mål for testen i adskillige medier over for særligt mandlige chefredaktører, der mener, at testen ekskluderer mænd alene på baggrund af køn. Og dét er netop meningen, lyder det i en leder, hun skrev den 25. oktober:
“Der ER en pointe i et kort øjeblik at favorisere kvinderne og se helt bort fra mændene: At give de kvindelige kandidater en forlomme, som mænd har gjort for hinanden, siden den første borgmester-udnævnelse i begyndelsen af 1400-tallet.”
Fashion Forum giver dig her aktuelle anbefalinger til kulturstof, som inspirerer Rikke Dal Støttrup.
Hvad har du set noget inspirerende for nylig?
“Jeg har været så heldig at få lov at få et smugkig på Agnete Brinchs udstilling på Rungstedlund. Som led i hendes kunstprojekt ‘Kvinder der forandrer verden’ har hun skabt otte forskellige portrætter af Karen Blixen. Jeg er bedst til at nyde kunst, der kommer sammen med en storytelling, og jeg elsker historien om den introverte vestjyde, Agnete Brinch, der har sat sig for at skildre en række af de allermest betydningsfulde kvinder i vor tid og sætte fokus på kvindens kraft, udholdenhed, nærvær og mod i sin særlige melankolske stil, hvor store sorte flader fremhæver lyset i de andre farver. Man kan se udstillingen resten af året.
På skærmen har jeg lige set dokumentaren om Peter Brixtofte på DR1. Den er lavet i tre afsnit, og Farum-historien om fest, fusk, fængsel og fodboldsucces er lavet af det stof, myter bliver til af, men det er afsnittet om Brixtoftes misbrug, der bliver siddende i én. Hans døtre fortæller meget ærligt om deres “søde, søde far”, som de måtte give slip på, fordi han valgte alkoholen over dem.”
Har du læst en anbefalelsesværdig bog på det seneste?
“Jeg har senest læst ‘Blondinens Betragtninger’ af Helle Thorning-Schmidt – den er et must-read, hvis man på nogen måde interesserer sig for strømningerne efter Sofie Lindes tale sidste år. Helle Thorning-Schmidt har med bogen påtaget sig at holde liv i en debat, som hun godt ved, de fleste er ved at være godt træt af. Det ville have været nemmere for hende at lade være, men hun insisterer på at gøre os opmærksomme på indgroede fordomme og beder os om at forblive nysgerrige på diversitet.
I modebranchen har diversitet i årevis været på dagsordenen – vi har set forskellige farver, former og flydende køn på catwalken hos de store brands, og for eksempel Eurowoman har gennem mange år været meget progressive på deres forsider. Nu håber jeg, at diversitet bliver mere mainstream; hver uge bøvler vi på ALT for damerne med til vores modeserier at finde modeller, som IKKE er virkeligt unge og virkeligt slanke (og ender stadig for ofte med den “traditionelle” model). Jeg ville ønske, at modelbureaerne havde flere forskellige typer modeller at vælge imellem. Lige nu er det ikke rentabelt for dem, lyder deres (fuldt forståelige) svar, og det fortæller mig desværre, at diversitet måske bruges som en slags fernis i branchen: Eksempelvis havde mange brands under modeugen én model i størrelse 42-44 med i deres show, men det er jo ikke diversitet – det er et alibi. Det er bedre end ingenting, men jeg ønsker mig, at det bliver normalen at booke i forskellige størrelser, farver, aldre, så for eksempel modellen med former ikke skiller sig ud, men bare er helt… ja, almindelig.”
Hvilken musik lytter du til for tiden?
“Jeg har stadig kæmpeunderskud af livemusik efter to somre uden festivaler. Jeg har været til gode koncerter med Minds of 99, Jung, Barselona, og til bladets jubilæum i Operaen for nylig spillede både Fallulah og Medina. Men der er forskel på koncerter og festivaler: at stå med en fadøl i hånden og lytte til musik omgivet af masser af mennesker, der ikke skal hjem – uden at vide, hvordan aftenen ender, og hvilke nye mennesker, man kommer til at møde. Dét er indbegrebet af sommer, frihed og ja, kultur for mig. Jeg er ikke musiknørd, snarere en poptøs; jeg insisterer på at blive ved med at kende sangene på ”It’s Hits”-playlisten på Spotify, fordi musikken ligesom mode og film er definerende for popkulturen. Hele mit (arbejds-)liv er baseret på at vide, hvad der rører sig i mainstream-kulturen, og jeg frygter den dag, vores yngste datter flytter hjemmefra, så jeg ikke længere på daglig basis bliver tippet om, hvad der er på vej ovre fra Tik-Tok.”
