“De skal vide, hvem de skal ringe til”: Dansk Detail vil styrke dialogen med ordførere og ministre

Modebranchens udfordringer kalder på systemiske løsninger, og derfor retter flere af modeindustriens brancheorganisationer nu blikket mod Christiansborg.
11.10.2021 ∙ af Mikkel Lind Sorgenfrey
Foto: Henrik Sørensen

Detailhandelen blev hårdt ramt under coronakrisen, da centre og butikker blev tvangslukket af flere omgange. I den situation blev det synligt, at branchen ikke havde den nødvendige gennemslagskraft hos politikerne. Dét mener Dansk Details nytiltrådte direktør Nikolai Klausen.

“Der var måske lige plads til at invitere Dansk Erhverv med til bords. Det viser, at man skal op i en vis størrelse, før politikerne tager én ind,” siger han.

Men det forsøger Dansk Detail nu at gøre op med. Tidligere på året blev brancheorganisationerne Dansk Detail, Sko-branchen.dk og Men’s Fashion World alle tre indsluset i Dansk Erhverv, og i september måned overtog Nikolai Klausen direktørposten for de tre brancheorganisationer, som har tradition for at dele direktør. Samtidig med det beholdt han sine poster som sekretariatschef i Dansk Erhverv og som direktør for Wear – en brancheforening for produktion og handel i mode- og livsstilsbranchen.

“Nu repræsenterer vi fire brancheforeninger og kommer dermed til at fremstå mere samlet. Det i sig selv gør, at der er mere vægt bag det, vi er enige om,” siger han. En vægt, han vil veksle til dialog og indflydelse på Christiansborg.

“Vi er så privilegerede i Danmark, at vi har relativt uhindret adgang til ordførere og politikere, men vi skal komme med noget, de kan bruge,” siger han.

Dansk Detail er med sine cirka 2.000 medlemsvirksomheder i mode-, livsstils- og boligbranchen den største brancheorganisation i specialdetailhandlen. Medlemsvirksomhederne kommer fra alle dele af mode- og livsstilsbranchen og er blandt andet tøj- og skobutikker, møbelhandlere og designere.

Beskyttelse af danske interesser

Ifølge Dansk Details direktør skal dialogen med politikerne styrkes, fordi vi befinder os i en tid, hvor udfordringer som corona- eller klimakrisen kræver systemiske svar. Der er behov for tværsektorielle og globale løsninger, mener han.

“Branchen kan ikke løse lovgivning i for eksempel Bangladesh. Derfor skal der laves politiske forhandlinger med de her lande, og der skal regulering og lovgivning til,” siger han og understreger, at det handler om at sikre danske interesser i den grønne omstilling.

 “Vi skal sikre os, at der som minimum kommer nogle retningslinjer, som gælder alle, der producerer varer til det europæiske marked, så vi ikke bliver udkonkurreret af lande uden for Europa,” siger han. 

Noget lignende sagde Dansk Mode & Textils CSR- og bæredygtighedschef Marie Busck på Klimafolkemødet i Middelfart i september måned:

“Vi bliver nødt til at kigge på, at Danmark er en lille brik i et større europæisk spil, som igen er en brik i et større globalt spil. Jeg kan blive så trist, når jeg ser kinesiske platforme, der puster tøj ud, som koster ikke-en-dyt. Det er ikke den kultur, vi skal til at lære, og det er ikke den type virksomheder, vi skal have flere af. Og derfor støtter vi op om regulering, for vi har brug for nogle fælles rammer for, hvad ansvarlig produktion er,” svarede hun dengang på spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Mode og Textil støtter politisk regulering af modebranchen.

DI: Danmark kan gå forrest

Sværvægteren Dansk Industri (DI), der om nogen har tætte bånd til Christiansborg, er begyndt at fokusere på modebranchen – en branche, de ellers ikke repræsenterer. I august måned afholdt de et modeshow på deres adresse på Rådhuspladsen for at sætte fokus på de store mængder tekstilaffald, som tekstilbranchen producerer. 

“Vi ved, at tekstiler bliver et kæmpe fokusområde i Danmark og EU, for det er en svær størrelse, når det kommer til affald, og vi kender de ulykkelige sager fra tekstilfremstilling i Bangladesh,” siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI. Selvom DI ikke repræsenterer mange virksomheder fra selve modebranchen, så repræsenterer de til gengæld en stor del af modeindustriens værdikæde.

Til modeshowet viste vaskerivirksomhederne De Forenede Dampvaskerier og Elis Danmark et modeshow med tøj syet af brugte tekstiler fra deres udlejningsforretning: restaurantduge og viskestykker, sengelinned fra hoteller og hospitaler og arbejdstøj tidligere brugt i det offentlige. Dampvaskerierne kan nemlig ikke afsætte deres tekstiler, når levetiden i den oprindelige funktion er slut, og det er på trods af, at der er tale om slidstærke og genbrugelige materialer.

“Det er helt fantastisk, at DI er med til at sætte spot på den cirkulære økonomi inden for tekstiler. Vi har masser af muligheder for at skabe cirkulære erhvervseventyr, hvis vi kobler rigtig godt design med god ressourcetænkning,” udtalte lektor, ph.d. Else Skjold dengang som vært på modeshowet.

Dampvaskerierne er et godt eksempel på, at der findes store mængder af tekstile ressourcer, der i dag går til spilde – et problem, der kræver, at sektorer arbejder sammen for at kunne løse det. Med modeshowet peger Dansk Industri på en mulig løsning: brug tekstilerne i tøjproduktion.

“Det kræver, at designere og brands vil tage det ind,” siger Karin Klitgaard. “Vi kan håbe, at der nu kommer en dialog mellem dampvaskerierne, og dem, der kan bruge de brugte tekstiler, men det kræver, at alle tænker anderledes,” siger hun.

“Det her er noget, alle kæmper med, og det er noget, der får andre lande i EU til at hive sig selv i håret,” siger hun og ser derfor potentiale i at komme først: “Hvis vi gør det godt, så kommer vi til at stå forrest i EU.”

Branchens skal drive omstillingen

DI er en del af det tekstilpartnerskab, Miljøministeriet præsenterede for nylig, og som skal sætte skub i udviklingen af løsninger til at genanvende tekstilaffald. Det er nemlig helt essentielt, at det er industrien, der sidder med til bords, når der skal findes løsninger, mener DI’s miljøpolitiske chef. For det er netop ude i virksomhederne, at den grønne omstilling kommer til at foregå.

“Det er politikernes rolle at skabe nogle rammer, men det er de private virksomheder, der skal drive omstillingen,” siger Karin Klitgaard.

Også Dansk Details direktør mener, at omstillingen hviler på branchen.

“Det er branchen, der skal løse problemerne, men branchen kan ikke gøre det uden politikerne og omvendt,” siger Nikolai Klausen og fortsætter:

“Vi skal i mål med en mere bæredygtig og mere ansvarlig produktion. Vi skal måske også have nedbragt vores forbrug af tøj – det skal vi finde ud af,” siger han. Men beslutningerne skal træffes i samarbejde med den relevante branche, understreger han. Derfor bliver en af Nikolai Klausens første opgaver som direktør for både Dansk Detail, Sko-branchen.dk, Men’s Fashion World og Wear “at få talt med ordførere og ministre og få skabt et samarbejde om fremtidens løsninger”.

“De skal først og fremmest vide, hvem de skal ringe til. Det er vigtigt, at de ikke kun inviterer Dansk Erhverv og Dansk Industri,” slutter han.

Fremtidens cirkulære materialer – en samlet vision for cirkulære tekstiler i Danmark