Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Her er det nye Blanche-team
REGNSKAB

Modekoncern “fastholder niveauet” i nye 2020-resultater

New Nordic Brand House – som blandt andet ejer Blanche – har netop fremlagt regnskab, der på trods af pandemien peger i den rigtige retning.
New Nordic Brand House – som blandt andet ejer Blanche – har netop fremlagt regnskab, der på trods af pandemien peger i den rigtige retning.

New Nordic Brand House – der siden 2017 har huset brandsene Signal, Blanche og Co’couture – har trods et udfordrende år klaret sig igennem 2020 med top og bund intakt. Og lidt til.

Koncernen, der netop har fremlagt regnskab for perioden 1. januar til 31. december 2020, kom nemlig ud af året med en bruttofortjeneste, der er stabil og steget en smule, fra 41.097 millioner kroner i 2019 til 41.198 millioner i 2020. Årets resultat er vokset mere og ender på 3,5 millioner kroner mod knap 2,8 året før. Egenkapitalen er ligeledes i god stand og er vokset fra knap 16 millioner kroner i 2019 til nu at lyde på 19,2 millioner.

Ifølge New Nordic Brand Houses ledelse, der har CEO Patrick Stenstrup Lepke i spidsen, er regnskabet da også blevet taget positivt imod, når man tager årets store udfordringer i betragtning:

“Resultatet skal ses i lyset af, at 2020 har været væsentligt præget af Covid-19 og har medvirket til perioder med delvise nedlukninger af detailbranchen i både Danmark og vores eksportmarkeder,” skrives der i regnskabets ledelsesberetning, hvor der videre noteres:

“Til trods for dette har New Nordic Brand House A/S fastholdt niveauet i bruttofortjenesten med en marginal stigning på 1 procent i forhold til 2019, hvilket ledelsen anser som tilfredsstillende.”

LÆS OGSÅ:

Blanche i markant omstrukturering