Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Modeuge

Louise Lyngh Bjerregaard får nyt talentspot til Copenhagen Fashion Week

Designeren, der arbejder med strik og upcyclede materialer i krydsfeltet mellem kunst og mode, er den første til at modtage Copenhagen Fashion Weeks nyetablerede talentspot.
Designeren, der arbejder med strik og upcyclede materialer i krydsfeltet mellem kunst og mode, er den første til at modtage Copenhagen Fashion Weeks nyetablerede talentspot.

Opdatering mandag den 6. december 2021: Louise Lyngh Bjerregaard valgte at trække sig fra talentspottet. Hun har senere holdt show under Copenhagen Fashion Week i august 2021, ligesom hun blev nomineret til Magasin du Nord Fashion Prize ligeledes i 2021. 

Den danske designer Louise Lyngh Bjerregaard er den første til at få Copenhagen Fashion Weeks nyetablerede talentspot på modeugens kalender. Designeren, der blev uddannet fra Scandinavian Academy of Fashion Design i 2017, har siden modtaget anerkendelse fra blandt andre I-D-Magazine, der fremhævede, hvordan hun i sit tekstile krydsfelt mellem kunst og mode skaber et helt nyt sprog for strik. Noget, som designeren også selv formulerer i et interview med Copenhagen Fashion Week:

“Vi er en ung, dansk modevirksomhed, der arbejder primært med strik og upcyclede og genanvendte materialer. Vi forsøger at bryde med sæsoner, men helt klart også med, hvad der er defineret som ready to wear og haute couture. I opbygningen af en kollektion forsøger vi at se på hvert enkelt stykke tekstil som en beklædningsgenstand, der kan stå alene, men også på, hvordan dens sprog, både dens formsprogsmæssige og tekstile sprog, udvikler sig set i en større sammenhæng – en kollektion, der kan vises på en runway,” fortæller designeren og fortsætter:

“Det er første gang, vi skal vise (under modeugen, red.), og det bliver super spændende for os at samle vores beklædningsgenstande til at kunne indgå i en større sammenhæng. Det er en udfordring, vi har ventet på, så i den sammenhæng er det enormt dejligt, at Copenhagen Fashion Week har givet os en plads som talent.”