“Formålet med denne rapport er at være transparent omkring vores aktiviteter – både i forhold til de områder, hvor vi udmærker os, men også dem, hvor vi stadig skal forbedre os.”

Sådan lægger Jacob Kampp Berliner, CEO og medstifter i Soulland, ud i brandets nye ‘2020 Responsibility paper’ – deres første årlige rapport med fokus på virksomhedens initiativer indenfor ansvarlighed. Han fortsætter:

“Til min overraskelse var den største udfordring til at begynde med indenfor vores egen virksomhedskultur – at gå fra business as usual til aktivt at stille spørgsmålstegn ved og udfordre os selv og vores måde at arbejde på,” skriver han videre i introen til rapporten. En rapport, der oprindeligt blev delt den 27. november – Black Friday – som et modsvar til det, brandet selv kalder “endeløst forbrug.” Men også en rapport, der markerer næste skridt i den igangværende rejse mod at blive en mere ansvarlig modevirksomhed, som Soulland – i hvert fald offentligt – har været på siden 2018.

For denne udgivelse er den første af sin slags i det, der fremover bliver en årlig opgørelse over virksomhedens fremskridt.

Ansvarlige eller ikke ansvarlige?

Rapporten er overordnet set inddelt i tre hovedområder: materialer, aktivisme og reducering af spild.

Dykker man for eksempel ned i materialer, så lyder det, at Soulland i 2020 – og tilbage til 2018, hvor denne første rapport også trækker på erfaring fra – har fokuseret på at øge sine krav til to af de fibertyper, som virksomheden anvender mest; bomuld og polyester. Det betyder, at de i dag kan sige, at 66 procent af deres totale produktion består af certificeret økologisk bomuld eller genanvendt polyester. Derudover har brandet i 2020 iværksat en ny måde at arbejde med tekstiler på, der træder i kraft fra AW21-kollektionen.

“Vi har defineret 15 tekstiler, der er kernen i Soullands DNA. Disse tekstiler vil være grundlaget for hver kollektionen, og vi kategoriserer dem alle som enten ansvarlige eller ikke ansvarlige. For at et materiale er ansvarligt, skal hovedfiberkomponenten være en af de fibre, der er anført som ’foretrukne’ i nedenstående matrix,” skriver de og refererer til materialer som Tencel, økologisk bomuld eller Lezing EcoVero viskose. For bare at nævne nogle af de fibre, som Soulland foretrækker – men at kalde tekstilerne bæredygtige af den grund, gør de ikke:

“Når vi arbejder med produktudvikling og tekstiler, har vi valgt ikke at bruge udtrykket bæredygtighed af den enkle grund, at vi mener, at uanset hvad vi gør, er det mest bæredygtige valg altid at købe mindre, bedre og gå med det længere tid. Men når det er sagt, mener vi også, at vi ved at træffe nogle valg i alle faser af produktudviklingen kan gøre vores produktion så ansvarlig som muligt,” supplerer Allan Sarup, Production & Sustainability Manager i Soulland.

What’s next?

Rapporten slutter af med et kort oprids af, hvad 2021 byder på. Her står blandt andet, at Soulland næste år vil deltage i projektet ’Green Circular Transition Project’ i samarbejde med Copenhagen Business Hub med henblik at sætte gang i overgangen til en cirkulær forretningsmodel.

Derudover skal der investeres indenfor kategorien spild, som er en udfordring, der ifølge rapporten arbejdes på at bekæmpe både igennem tøjdonationer, upcycling og minimering af samples og prototyper. Derudover er det et mål at udvikle et take back- eller gensalgssystem for brugt Soulland-tøj, som brandet håber at kunne realisere i 2021. Samtidig vil de i det kommende år fortsætte arbejdet med at upcycle restmetervarer fra tidligere kollektioner i nye kollektioner – et initiativ, der allerede startede i 2019 under navnet ’Over & Out’.

Men selvom rapporten har til formål at dykke ned i det forgangne års udvikling med konkrete tal, overvejelser og fremtidsplaner, har den også et andet mål. Nemlig at åbne endnu mere op for dialogen i branchen og gøre det mere accepteret at begå fejl – og lære af dem. Jacob Kampp Berliner forklarer:

“Soulland er en lille virksomhed, men vi håber, at vi med denne rapport kan inspirere andre. Vi er fuldt ud bevidste om, at det, vi har gjort indtil videre, ikke er nok, men vi tror på, at det er vigtigt at dele både vores fremskridt og tilbageslag. Ved at gøre det håber vi at kunne bidrage til et miljø, hvor vi kan dele vores læring og fejl.”

Læs hele rapporten her