Der sker meget på tekstilfronten i modebranchen lige nu – ikke overraskende forankret i bæredygtige ambitioner og innovationer. Her kan man for eksempel nævne sidste års Index Award-vinder, Faber Futures, der bruger bakterier i indfarvning af materialer og dermed sparer en stor portion vand i produktionen, eller Filippa K, der recirkulerer svensk restuld, som ellers skulle destrueres.

I november meldte Masai sig på banen, idet virksomheden kunne offentliggøre, at de, som det første danske modebrand, har fået FSC-certificeret deres træbaserede tekstiler, herunder især viskose. En certificering, der ellers normalt associereres med papir- og møbelindustrien. Nu, godt tre måneder senere, er de første FSC-certificerede Masai-produkter så blevet præsenteret i forbindelse med brandets AW20-kollektion. Og eftersom viskose altid har været en essentiel del af brandets DNA, udgør de en betragtelig del af deres samlede udbud, fortæller Sidse Jensen, CSR & Sustainability Manager hos Masai:

“Op mod 70 procent af vores kollektioner er skabt af træbaserede fibre som viskose, og derfor har vi arbejdet målrettet mod vores FSC-certificering. Det betyder, at Masai anvender træfibre fra skove, hvor der ikke fældes mere, end skoven kan nå̊ at reproducere, og hvor der er taget særligt lokale hensyn til biodiversitet, skovens økosystem, omkringliggende lokalsamfund og de mennesker, som arbejder i skovene,” siger hun i en pressemeddelelse om det nye initiativ, der skal ses som et af de første led i brandets generelle CSR-strategi, som ligeledes har budt på et samarbejde med Røde Kors i oktober sidste år.

Kan viskose være bæredygtig?

Et andet dansk brand, der er begyndt at arbejde med alternative materialer, er Baum und Pferdgarten, som for nyligt har lanceret en ny strategi på tekstilområdet. Den inkluderer blandt andet en ambition om at sænke brandets viskoseforbrug. Viskose betragtes nemlig generelt ikke som det mest bæredygtige materiale, da det kræver både store mængder vand og kemikalier i fremstillingen. Så hvorfor vælger Masai at holde fast i viskose frem for at vælge materialer som Lyocell eller Tencel, der grundet sit closed loop-system ofte anses for mere bæredygtige alternativer? Og hvordan passer det ind i brandets generelle CSR-satsning? Spørger man Sidse Jensen, bunder det i et ønske om både at gøre deres produktion mere miljøvenlig, men samtidig holde fast i det nu 28-årige mærkes oprindelige designidentitet:

“For os giver det mening at tage fat dér, hvor vi har størst mulighed for at gøre en positiv forskel. Masai er et brand, der er historisk funderet i viskose, både vævet og jersey, så det har været udgangspunktet for os. Viskose er ikke traditionelt en fiber, der anses for at være specielt bæredygtig, særligt på grund af den kemi og energi, der anvendes under produktionen. Så vi spurgte os selv, om det er muligt at producere og udbrede en mere bæredygtig viskose? Det er det, som vi sammen med vores leverandørkæde har sat os for at undersøge, udvikle og udbrede,” fortæller Sidse Jensen om overvejelserne til Fashion Forum og fortsætter:

“Et naturligt sted at starte på denne rejse er helt tilbage ved fiberen – ved træet og skoven – hvor partnerskabet med og certificeringen igennem FSC var et oplagt initiativ for os. Verdens skove spiller en central rolle for klima, miljø og lokalsamfundene, og det er vigtigt, at vi som tekstilproducenter husker, at vores tøj ikke er produceret ud af den blå luft – vi har et ansvar gennem hele kæden. Den videre rejse gennem kæden går derefter forbi den efterfølgende forarbejdning, hvor vores samarbejder med de to viskoseproducenter Lenzing og Birla, som laver EcoVero og LivaEco, kan sikre en mere produktionsmæssig bæredygtig profil,” forklarer hun og understreger, at både Lyocell og Tencel dog også bliver en del af brandets fiberstrategi. For FSC-certificeringen skal udelukkende ses som første skridt på rejsen mod en mere miljøvenlig viskose – og mod at gøre Masai til et mere miljøvenligt brand generelt.

“Fremadrettet kommer vi til at gennemgå alle processer sammen med vores produktionspartnere og gøre os umage med at træffe de bedste og mest oplyste valg, for Masai og for verden omkring os,” afslutter Sidse Jensen.