Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Patriksson Group henter profil fra britisk Vogue

Som led i deres 20-års jubilæum udvider Patriksson Group den kreative portefølje og har ansat tidligere kreativ direktør på britisk Vogue Johan Svensson.
Som led i deres 20-års jubilæum udvider Patriksson Group den kreative portefølje og har ansat tidligere kreativ direktør på britisk Vogue Johan Svensson.

Patriksson Group, der med afdelinger i København, Oslo, Paris og Stockholm servicerer mode- og livsstilsbranchen med blandt andet strategisk kommunikation, PR og eventproduktion, står til at udvide deres kreative afdeling. Dette sker for at styrke deres position som et pan-europæisk full-service kreativt bureau.

I den forbindelse har de ansat Johan Svensson, der kommer med over 20 års magasinerfaring i bagagen, senest som Creative Director under Edward Enninful, der siden 2017 har været chefredaktør på britisk Vogue.

“Det er en spændende tid at komme ind i Patriksson og deres kreative studie, og jeg ser frem til at bringe min erfaring ind i nye projekter,” siger Johan Svensson i en netop udsendt pressemeddelelse fra bureauet, der tilbage i juni ansatte Fie Dejgaard som administrerende direktør for deres kontor i København.

Fra Lena Patriksson Keller, der startede bureauet i 1999 sammen med Annika Kopp, lyder det:

“Med et kommunikationslandskab i konstant forandring, har Patriksson formået at skabe en mangesidig og progressiv forretning. Tilføjelsen af Johan til vores kreative afdeling giver vores eksisterende og potentielle kunder en unik mulighed for at arbejde sammen med en af den globale modeindustris mest kreative hjerner. Samtidig er jeg også glad for at kunne ønske en kær ven velkommen.”

LÆS OGSÅ:

Patriksson Communication henter ny administrerende direktør hjem fra New York