Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Indland

Generationsskifte hos DAY: Keld Mikkelsen sælger livsværk

Der er med frasalget lagt op til både generationsskifte og nye tider i den indtil nu familieejede og -drevne virksomhed DAY Birger et Mikkelsen – men strategien forbliver intakt.
Der er med frasalget lagt op til både generationsskifte og nye tider i den indtil nu familieejede og -drevne virksomhed DAY Birger et Mikkelsen – men strategien forbliver intakt.

Day Birger ét Mikkelsen har været en fast bestanddel af den danske modebranche siden Keld Mikkelsen stiftede virksomheden tilbage i 1997, sammen med Malene Birger, der dog gik ud af virksomheden efter fem år.

Men nu står virksomheden over for et generationsskifte, idet Keld Mikkelsen sælger aktiemajoriteten i sit livsværk videre til Peter Henriksen, der i de sidste ti år har været minoritetsejer og siden 2014 også administrerende direktør, mens Keld Mikkelsen senest har fungeret som bestyrelsesformand. Frasalget betyder, at hele familien fra dags dato er ude af virksomheden. Marianne Brandi, der er gift med Keld Mikkelsen og som fungerer som kreativ direktør i Day, følger de kollektioner, der skal sælges ind i 2020 til dørs, men stopper herudover med sit ansvar for Days visuelle retning og kollektioner. Parrets datter, Amalie Brandi, der hidtil har siddet som Brand Manager i virksomheden, stopper ligeledes.

“DAY Birger ét Mikkelsen er en fantastisk virksomhed og et fantastisk brand, der fortsat rummer et kæmpe potentiale. Jeg har derfor sammen med en lille kreds af stærke investorer og succesrige erhvervsfolk købt virksomheden,” siger den nye majoritetsaktionær i en pressemeddelelse. Erhvervsmanden Henrik Theilbjørn, der blandt andet er bestyrelsesmedlem og medejer af Boozt og PWT Group og medlem af bestyrelsen hos Baum und Pferdgarten, bliver ny bestyrelsesformand.

“DAY Birger ét Mikkelsen har været mit andet hjem de sidste 10 år. Den familiære stemning og ånd, der mærkes i huset, er helt unik. Den har skabt en helt særlig medarbejderkultur, hvor passionen, designet og kreativiteten altid har været i højsædet. Det er den kultur, der skal bære DAY Birger ét Mikkelsen brandet videre fra hvor det er i dag,” siger Peter Henriksen, der skal bygge videre på strategien om at gå tilbage til virksomhedens kerneværdi: tøj. En strategi, der blev vedtaget i forbindelse med frasalget af det hurtigt voksende accessoriesbrand DAY ET sidste år, og som siden har medført en påkrævet vækst for både wholesale- og onlineforretningen.