Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Indland, Økonomi

Miinto om ny millioninvestering: “Vi er i gang med at løbe et maraton, og vi har kun lige passeret fem kilometer”

Med yderligere 100 millioner kroner i ryggen fra blandt andre Bestsellers Anders Holch Povlsen er den danske webportal godt rustet til at fortsætte væksten på både eksisterende og nye markeder trods røde tal på bundlinjen.
Med yderligere 100 millioner kroner i ryggen fra blandt andre Bestsellers Anders Holch Povlsen er den danske webportal godt rustet til at fortsætte væksten på både eksisterende og nye markeder trods røde tal på bundlinjen.

I august kunne vi skrive, at den danske webportal Miinto i regnskabsåret 2018/19, som løb frem til udgangen af juli, solgte produkter for næsten 700 millioner kroner. Det er en stigning på over 40 procent sammenlignet med året før. Men mindre positivt ser det ud på bundlinjen, der er præget af portalens mange vækstinvesteringer, og som derfor lød på et underskud på 47,3 millioner kroner året før – hvilket, ifølge koncernen selv, stadig vil være realiteten, når resten af2018/19 regnskabet endeligt offentliggøres.

Men det må den nyeste investering i Miinto siges at hjælpe godt og grundigt på. Koncernen har i dag afsløret, at de netop har modtaget mere end 100 millioner kroner fra nuværende og nye investorer. Det gælder Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, der gennem Heartland A/S nu er oppe at eje 60 procent af Miinto, ligesom at tyske Hubert Burda Media er blevet en del af investorgruppen gennem investerings set up’et Burda Principal Investments. Målet er, at det finansielle bidrag skal understøtte og styrke Miintos igangværende vækst på eksisterende markeder samt strategien om at tilføje nye. For CEO og medstifter Konrad Kierklo skal de nye investeringer ses som et bevis på, at Miinto er på rette spor:

“Kapitalindskuddet fra Burda Principal Investments og Heartland A/S understreger, at Miintos investorer er tilfredse med udviklingen, og at de støtter vores strategi. Teamet har i særdeleshed arbejdet hårdt, men også en stor indsats fra alle vores partnerbutikker og brands har gjort, at vi kunne nå det her resultat. Vi er fuldt bevidste om, at med den slags penge følger også et stort ansvar og store krav, hvilket vi til fulde forstår og respekterer. Vi er gået i gang med at løbe et maraton, og vi har kun lige passeret de første 5 km,” siger han i en pressemeddelelse, hvortil Christian Teichmann, administrerede direktør i Burda Principal Investments, supplerer:

“Miinto er en attraktiv virksomhed med et stærkt grundlag, og vi ser, at de er på en meget spændende rejse, som vi er glade for at være en del af.”

Siden 2009 har Miinto vokset sig til en virksomhed med stor rækkevidde, idet de i dag sælger produkter i syv forskellige lande, herunder Danmark, Sverige, Norge, Holland, Belgien, Polen og Schweitz, gennem lokale modebutikker på hvert marked. Virksomheden beskæftiger derfor også 200 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København samt regionale kontorer i Oslo, Amsterdam, Stockholm, Warszawa, Hamburg, Milano og Zurich. Ifølge Miinto selv, skyldes den stigende omsætning blandt andet, at de har formået at hæve den gennemsnitlige ordreværdi per kunde til 1120 kroner