5 portrætter af kvindelige ledere, der inspirerer
Også i modebranchen findes utallige kvinder, der med en stilling helt i toppen har inspirerende og personlig ledelseserfaring at dele ud af. Her er fem portrætter fra 2019, der tåler en genlæsning.1. “Smid silkeskoene og grib magten”
Kvinder skal være bedre til at flage deres succeser, og virksomheder skal gå den ekstra mil, det kræver at få kvindelige kandidater ind i topledelsen. I marts interviewede vi Illums CEO, Jeanette Aaen, der ved, hvad der skal til, og giver sine bedste råd til positionering af kvinder i erhvervslivet.
2. Med livet i en kuffert og hjertet uden på. Dea Kudibal har vendt blikket og ambitionerne mod Danmark
Mød den danske designer, der efter 15 år på markedet har flyttet fokus fra udland til hjemland og sat sig for at lette foden lidt fra den speeder, hun altid har haft i bund.
3. Mathilde Torp Mader: “Det forventes simpelthen ikke, at du træder ud af rollen som den unge, naive kvinde”
By Malene Birger fejrede i marts Kvindernes Internationale Kampdag med et kunstnersamarbejde og en middag. Bag arrangementet lå et incitament til at få kvinder til at hjælpe andre kvinder frem – når andre ikke lytter. Læs vores interview med kreativ direktør Mathilde Torp Mader.
4. Modeugens nye direktør: Kvaliteten skal højnes, der skal fintunes, skæres til og tænkes grønt
Hun ved godt, at hendes visioner for en bæredygtig modeuge hverken starter eller vinder den grønne revolution alene, men hun føler sig forpligtet til at gøre en indsats – også for at tage moden seriøst. Mød Copenhagen Fashion Weeks direktør, Cecilie Thorsmark.
5. “Man skal gå langt mere strategisk til værks som kvinde for at nå det, man gerne vil, end man skal som mand”
Som øverste ansvarlige for Pandoras globale PR sidder Vita Clausen på hovedkontoret i København. Vi tog en snak med hende om at målrette sin karriere, og hvordan vores arbejdssystemer skal omstruktureres, så flere kvinder kan komme til tops.