Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Boozt AW19
COPENHAGEN FASHION WEEK SS20, MODEUGE

Ambitionerne er vokset for modeugens største show

På bare tre sæsoner har Boozt.com tidoblet størrelsen på sit show under modeugen og forventer i år 3000 gæster til showet, der afholdes i Forum til august.
På bare tre sæsoner har Boozt.com tidoblet størrelsen på sit show under modeugen og forventer i år 3000 gæster til showet, der afholdes i Forum til august.

Der er ét show under modeugen, som modeinteresserede udenfor branchen kan deltage i, og det er blevet et tilløbsstykke. Fra der i sommer var omkring 300 gæster, da Boozt.com startede modeugen med et show i BLOX, er der denne sæson plads til hele 3000 til showet, der nu er rykket til Forum. Og både ambitioner og visioner er tilsvarende også vokset.

“Nu er det tredje gang, at Boozt afholder modeugens åbningsshow, og det har været en kæmpe succes fra start. Nu gør vi showet endnu større og rykker til Forum. For os kan Forum det samme som Grand Palais kan for Chanel til modeugen i Paris nemlig at give plads til kreativ udfoldelse. Vi har store visioner for vores kommende show i København, hvor gæsterne kan forvente et stort og grandiost kreativt setup”, siger Trine Rønsbøl, Brand Activation & Strategy Director hos Boozt.com i en pressemeddelelse.

Boozt AW19
Boozt AW19

Udover at være det eneste show under Copenhagen Fashion Week, som man kan købe billetter til, så er det også det eneste, der er ”true to season”. Det betyder, at de stylede items er tilgængelige i butikkerne enten samtidig med eller umiddelbart lige efter, at de vises på catwalken.

“Vi er utrolig glade for, at vi med Boozt’s spektakulære show har mulighed for at åbne modeugen op for alle modeinteresserede og give dem en oplevelse helt udover det sædvanlige. Ved sidste show i januar ville begejstringen blandt publikum ingen ende tage, og den stemning glæder jeg mig til at mærke igen. En bedre start på modeugen findes næppe,” siger Cecilie Thorsmark, CEO hos Copenhagen Fashion Week i pressemeddelelsen.

Boozt.com har i år valgt at internationalisere showet yderligere, og derfor vil man blandt de viste danske brands som Ganni, Munthe, Baum und Pferdgarten, By Malene Birger og Saks Potts også kunne opleve blandt andre Zadig Voltaire, Tommy Hilfiger, Filippa K og GAP.

Som det er blevet en tradition, vil man også kunne opleve Medina, Skinz, Soleima og Soon performe under showet, der finder sted mandag den 5. august kl. 16.30-18.00 (dørene åbner kl. 16.00), FORUM, Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg. Billetter kan købes via Billetto for 99 kr.

 

Boozt opruster trendshow under Copenhagen Fashion Week