Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Emilie Guldbrandsen
Alle nyheder, Indland, Navne

Hood Agency tilføjer kendt brancheprofil til teamet

Det kreative bureau med Martin Lyne og Helene Skytte i spidsen har ansat stylist Emilie Guldbrandsen i rollen som Creative Project Manager.
Det kreative bureau med Martin Lyne og Helene Skytte i spidsen har ansat stylist Emilie Guldbrandsen i rollen som Creative Project Manager.

På bare ét år har Hood Agency formået at skabe sig en bemærkelsesværdig plads på den danske modescene, som et fullservice creative studio specialiseret i at konceptualisere og redefinere brandvisioner gennem design- og marketingstrategier. Men med Helene Skytte (tidligere PR- og kommunikationschef hos GANNI og By Malene Birger) og Martin Lyne, der sideløbende er CEO i Le Management, var successen også forventelig – og nu tilføjer de altså endnu en kendt brancheprofil, Emilie Guldbrandsen, til teamet.

Hun skal i rollen som Creative Project Manager blandt andet være med til at udvikle og producere kampagner og PR-initiativer for det kreative bureaus danske og internationale kundekreds.

“Siden vi startede i marts sidste år, har vi oplevet en kæmpe udvikling. Vi har løbet stærkt og har ikke altid kunne følge helt med. Derfor er vi så glade for at få Emilie med på holdet, og glæder os til de nye projekter, vi skal i gang med sammen,” siger partner og Creative Director Helene Skytte.

Emilie Guldbrandsen har sin erfaring fra flere år som freelance stylist og assisterende moderedaktør på Cover Magazine.

“Efter flere år som freelance har jeg lyst til nye udfordringer og at bruge mine kompetencer og mange års erfaring i en ny kontekst. Jeg er fantastisk glad for at blive en del af det kreative team og kan ikke vente med at komme i gang med arbejdet og de spændende projekter, der allerede er i støbeskeen,” fortæller hun.

LÆS OGSÅ:

Nyt kreativt bureau ser dagens lys