Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Indland, Navne

Gestuz henter Head of PR & Marketing til at øge international vækst

Gestuz har per 1. april ansat Maria Baré Johansen som deres nye PR-ansvarlige. Målet er at styrke brandudviklingen både ude og hjemme.
Gestuz har per 1. april ansat Maria Baré Johansen som deres nye PR-ansvarlige. Målet er at styrke brandudviklingen både ude og hjemme.

Gestuz har efterhånden fået godt fat i de danske forbrugere med kreativ direktør Sanne Sehesteds farverige designunivers. Men nu er tiden kommet til også at se udenfor de danske grænser. Derfor er valget af brandets nye Head of PR & Marketing faldet på en profil, der har stor erfaring med at arbejde med internationale markeder. Maria Baré Johansen vil fremover få ansvaret for Gestuz’ kommunikative udvikling, herunder al PR og marketing, hvilket er en rolle, hun overtager fra Christiane Hagger, der indtil nu har været virksomhedens Head of Marketing & Communication.

Maria Baré Johansen har boet de seneste seks år i Berlin, hvor hun blandt andet har arbejdet for Zalando som Senior PR & Communications Manager med ansvar for Norden, Benelux, Italien og Spanien. Hos Gestuz skal hun benytte denne erfaring i opgaven om at fortsætte og styrke brandets igangværende fokus på at vækste både nationalt og internationalt.

“Vi er utroligt glade for at have fået en profil som Maria med på holdet. Hun har et stærkt kendskab til strategisk PR og kommunikation, både nationalt og internationalt. Hun kommer til at spille en vigtig rolle i Gestuz’ udvikling, og hun bringer med sig et bredt netværk samt et strategisk mindset, som vi anser for at være den perfekte kombination,” siger Sanne Sehested om ansættelsen i en pressemeddelelse. Maria Baré Johansen supplerer:

“Jeg har altid været fan af Gestuz, og jeg glæder mig til at blive en del af det passionerede team. Jeg ser et stort potentiale, da Gestuz er et brand med meget på hjerte. Jeg glæder mig meget til at medvirke til den fortsatte udvikling.”

Maria Baré Johansen tiltræder stillingen 1. april.

LÆS OGSÅ:

Gestuz: “Vi trænger til at gøre noget vildt nu”